FC Köln skiller sig af med træneren efter skidt efterår

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Köln skiller sig af med træneren efter skidt efterår

FC Köln skiller sig af med træneren efter skidt efterår
FC Köln skiller sig af med træneren efter skidt efterårBORIS STREUBEL/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Danske Rasmus Carstensen kan se frem til en ny cheftræner, når han vender tilbage til FC Köln efter juleferien.

Den tyske klub oplyser på sin hjemmeside, at man har skilt sig af med cheftræner Steffen Baumgart.

Klubben bruger den utilfredsstillende start på sæsonen, og at Steffen Baumgart selv har sat spørgsmålstegn ved sin overbevisning om projektet som årsag til bruddet.

"Som følge heraf er vi sammen kommet frem til beslutningen om at afslutte samarbejdet - også selv om det er menneskeligt smertefuldt," siger sportsdirektør Christian Keller på klubbens hjemmeside.

Köln har kun vundet to kampe i indeværende bundesligasæson.

Onsdag aften tabte holdet 0-2 på udebane til Union Berlin i den sidste kamp inden julepausen.

Det var det andet nederlag i træk til Köln, der ligger under nedrykningsstregen på en 17.-plads.

Steffen Baumgart kom til Köln i sommeren 2021 og sørgede for Conference League-fodbold sæsonen efter.

Klubben har ikke oplyst, hvem der skal overtage efter Baumgart.