Dreyers Anderlecht er sendt på sommerferie efter nedtur mod Mechelen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dreyers Anderlecht er sendt på sommerferie efter nedtur mod Mechelen

Anders Dreyer og Anderlecht er ude af Europa League
Anders Dreyer og Anderlecht er ude af Europa LeaguePiroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
En skuffende sæson sluttede søndag med endnu en skuffelse for Anderlecht, der trænes af danske Brian Riemer og har Jesper Fredberg som fodbolddirektør.

I sidste runde af grundspillet i Belgien tabte Anderlecht med Anders Dreyer i startopstillingen nemlig 2-3 til Mechelen.

Kravet var en sejr, hvis storklubben skulle gøre sig forhåbning om at spille slutspil om europæiske pladser, men selv ikke det havde dog været nok, som tingene udviklede sig.

Efter exit mod hollandske AZ Alkmaar i Conference League forleden betyder det, at Anderlecht ikke har flere officielle kampe på programmet på denne side af sommerferien.

Club Brugge med Andreas Skov Olsen som mand for en assist i en 7-0-sejr over Eupen er som firer derimod klar til slutspillet for de fire bedste hold om mesterskabet. Casper Nielsen sad over for Brugge med en skade.

Genk og Rasmus Carstensen starter det slutspil som førende. Søndag blev det med den danske højreback på bænken 2-2 hos Jonas Bagers Charleroi, der også er ferieklar.

Standard Liege, der har danskerne Jacob Barrett og Philip Zinckernagel i truppen, Nicolas Madsens Westerlo og Andrew Hjulsagers Gent er alle klar til det næstbedste slutspil.

Her spiller fire hold om et playoffopgør om europæisk deltagelse.