Rædselsfuld debut for Tomasson: Sverige ydmyget i Portugal

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Rædselsfuld debut for Tomasson: Sverige ydmyget i Portugal
Tomasson får hård svensk debut i Portugal
Tomasson får hård svensk debut i PortugalProfimedia
Den tidligere danske landsholdsanfører og assistent under Morten Olsen, Jon Dahl Tomasson, fik torsdag en hård debut som svensk landstræner.

I en testkamp i Guimaraes tabte svenskerne 2-5 til Portugal, der modsat svenskerne skal til EM i Tyskland til sommer.

Tomasson havde valgt en forholdsvis offensiv opstilling, men det meste af spillet foregik desværre for ham i den anden ende.

Svenskerne holdt stand til godt midtvejs i første halvleg, hvor Milans Rafael Leao bankede en løs bold op i krydset efter et forsøg på stolpen af Manchester Citys Bernardo Silva.

City-reserven Matheus Nunes øgede efter portugisisk småspil til 2-0, og Manchester Uniteds Bruno Fernandes nåede også at bidrage til 3-0 inden pausen.

Den indskiftede Braga-angriber Bruma øgede efter svagt svensk forsvarsspil til 4-0 i starten af anden halvleg, inden Sporting-bomberen Viktor Gyökeres brød rytmen og reducerede på et sjældent svensk angreb.

Paris Saint-Germains Goncalo Ramos udbyggede til 5-1 efter 62 minutter, men derefter tog portugiserne foden fra speederen, og det sluttede 5-2 efter Gustav Nilssons sene reducering.

Andetsteds havde også to af Danmarks kommende gruppemodstandere ved EM en tung aften i deres testkampe.

Slovenien var foran 1-0, men fik kun 2-2 med fra sit besøg hos Malta efter en sen reducering af den unge angrebsprofil Benjamin Sesko.

Serbien var på besøg i Moskva i Ruslands første kamp mod en europæisk modstander siden invasionen af Ukraine i februar 2022, og efter et serbisk rødt kort i midten af første halvleg endte det møde 4-0 til russerne.