Landsholdet frygter finske kontraangreb: Vi skal være opmærksomme på omstillinger

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdet frygter finske kontraangreb: Vi skal være opmærksomme på omstillinger

Kasper Hjulmand ved godt, hvor farlige finnerne kan være.
Kasper Hjulmand ved godt, hvor farlige finnerne kan være. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det danske fodboldlandshold skal være på vagt over for kontraangreb, når Danmark søndag aften møder Finland på udebane i en EM-kvalifikationskamp.

Det er tredje gang på lidt over to år, at de to hold mødes, og ud fra den erfaring ved Kasper Hjulmand, at de disciplinerede finner hurtigt kan blive farlige efter en bolderobring.

- Det bliver en fysisk kamp, men vi vil gerne gøre det til en fodboldkamp, hvor bolden er i spil, så vi kan styre kampen så meget som muligt, men vi skal være opmærksomme på deres hurtige omstillinger.

"Finnerne er knivskarpe på kontra. De har Oliver Antman og Teemu Pukki på kanterne, og de er virkelig dygtige omstillingsspillere," siger Kasper Hjulmand.

Hurtige Antman spiller for FC Nordsjælland, og han scorede mod Danmark i marts, da finnerne tabte 1-3 i Parken. Hjulmand kender ham selv fra sit tidligere job i Farum.

"Han har masser at byde på. Jeg så lovende ting fra ham, allerede da han var U19-spiller, og han har udviklet sig rigtig godt. Han har været Finlands farligste spiller i 2023," siger Hjulmand.

Kantkollega Teemu Pukki har tidligere huseret i Brøndbys angreb. Hans største force er timingen i sine løb, så han trods en gennemsnitlig fart alligevel sniger sig fri. Det skal Danmark være opmærksom på, siger hans tidligere klubkammerat Christian Nørgaard.

"Jeg kan huske fra Brøndby, at Alexander Zorniger havde lyst til at give Pukki en lussing, fordi han lignede en, der var faldet i søvn i omklædningsrummet, men når han spiller fodbold, er han skarp."

"Han står de rigtige steder, og han bevæger sig rigtig klogt. Vi forventer at have bolden rigtig meget i Finland, og i sådan en type kamp kan han gøre rigtig ondt på kontraangreb," siger den danske midtbanespiller.

Rapfodede Andreas Christensen ventes at glide ind i det danske forsvar. Han melder sig klar til kapløb med Antman og Pukki og til slåskampe med boksangriberen Joel Pohjanpalo.

"Kontraangreb har også været et tema, de to andre gange vi har mødt Finland. Vi har haft utrolig meget boldbesiddelse, men de fik alligevel et par farlige situationer. Jeg føler også, at deres dødbolde er farlige, men det er primært deres fart, vi skal passe på," siger Christensen.

Opgøret i Helsinki begynder klokken 18 dansk tid.