Hjulmand sparer Højlund og Christensen mod San Marino

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand sparer Højlund og Christensen mod San Marino

Opdateret
Hjulmand sparer Højlund og Christensen mod San Marino
Hjulmand sparer Højlund og Christensen mod San MarinoMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det danske fodboldlandshold starter med meget af det tunge skyts i torsdagens udsolgte EM-kvalifikationskamp mod San Marino i Parken.

Selv om modstanderen ligger sidst på verdensranglisten, sparer Kasper Hjulmand kun ganske få profiler før søndagens på papiret vanskeligere og vigtigere kamp i Helsinki mod Finland.

Blandt normale startere på landsholdet er kun højrebacken Alexander Bah, stopperen Andreas Christensen og angriberen Rasmus Højlund udeladt af Danmarks startopstilling.

Startopstillingerne
StartopstillingerneFlashscore

Højlund er Danmarks kvalifikationstopscorer, men han er ikke i kampform. Han er ikke startet inde i en fodboldkamp siden juni. I stedet starter formstærke Jonas Wind i front.

Jens Stryger Larsen og Joachim Andersen spiller i stedet for Bah og Christensen i bagkæden.

Hjulmand har forud for kampen slået fast, at Danmark bør vinde sikkert over San Marino, uanset hvem han stiller op med.

I 156 EM- og VM-kvalifikationskampe gennem tiden står San Marino noteret for nul sejre, tre uafgjorte og 153 nederlag. Holdet har lukket 709 mål ind - mere end 4,5 mål per kamp. Holdet har selv scoret beskedne 20 kvalifikationsmål.

Danmarks startopstilling ser ud som følger (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Joakim Mæhle, Simon Kjær, Joachim Andersen, Jens Stryger Larsen - Pierre-Emile Højbjerg, Mathias Jensen, Christian Eriksen - Andreas Skov Olsen, Jonas Wind, Jesper Lindstrøm.

EM-kvalifikationskampen begynder klokken 20.45 og kan naturligvis følges på Flashscore.