Brandvarm Anderlecht-kvartet på landsholdet: Skade holder anføreren ude

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brandvarm Anderlecht-kvartet på landsholdet: Skade holder anføreren ude

Anders Dreyer og Kasper Dolberg har været knivskarpe for Anderlecht på det seneste. Nu er de begge landsholdsaktuelle.
Anders Dreyer og Kasper Dolberg har været knivskarpe for Anderlecht på det seneste. Nu er de begge landsholdsaktuelle.Virginie Lefour/Belga/AFP
Når Danmark møder først Slovenien og derefter Nordirland i de to sidste gruppespilskampe af EM-kvalifikationen, bliver det blandt andet med den formstærke danske Anderlecht-kvartet bestående af Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg i truppen. Til gengæld er anfører Simon Kjær ude med en skade.

Det danske herrelandshold står overfor to vigtige og afgørende kampe i EM-kvalifikationen, når de først 17. november tager imod Slovenien hjemme i Parken, inden en tur til Belfast venter for at møde Nordirland.

Derfor udtog landstræner Kasper Hjulmand tirsdag eftermiddag en foreløbig trup til de to kampe, hvor den 51-årige landsholdschef valgte at udtage 22 spillere, altså én færre end der er plads til i kamptruppen til de to kampe. 

Planene er dog ifølge landstræneren, at han vil supplere med mellem et til tre spillere i løbet af de kommende dage, således at der i samlingen potentielt kan være helt op til 25 spillere, hvorfor et par stykker altså vil skulle sies fra. 

Blandt de spillere, der tirsdag blev udpeget af Hjulmand, var en sublimt formstærk Anderlecht-kvartet i form af den erfarne målmand Kasper Schmeichel, midtbanedynamoen Thomas Delaney, der vender tilbage efter skadesfravær i de seneste landsholdssamlinger, samt offensivduoen Kasper Dolberg og Anders Dreyer, hvor særligt sidstnævnte har været iøjnefaldende i de seneste uger. 

Det betyder samtidig, at Napoli-danskeren Jesper Lindstrøm i første omgang ikke er udtaget, hvilket heller ikke Mohamed Daramy er, men landstræneren var på tirsdagens pressemøde hurtig til at pointere, at de supplerende spillere der vil udtages nemt kunne være eksempelvis Lindstrøm eller Daramy. 

Heller ikke Simon Kjær er udtaget, da rekordlandsholdsspilleren sidder ude med en skade, som han ikke forventes at komme sig over, før landsholdssamlingen begynder. Til gengæld er både Victor Kristiansen og Jannik Vestergaard med blandt forsvarsspillerne.  

På midtbanen er Thomas Delaney altså som bekendt tilbage, mens der ikke i første omgang har været plads til hverken den brandvarme Celtic-midt Matt O’Riley eller Sporting-dynamoen Morten Hjulmand.

Herunder følger de 22 umiddelbart udtagne landsholdsspillere til kampene mod Slovenien og Nordirland henholdsvis 17. og 20. november.

Målmænd

Kasper Schmeichel, 37 år – Anderlecht – 97 landskampe

Frederik Rønnow, 31 år – Union Berlin – 8 landskampe

Mads Hermansen, 23 år – Leicester City – 0 landskampe

Forsvarsspillere

Andreas Christensen, 27 år – Barcelona – 66 landskampe, 3 mål

Joakim Mæhle, 26 år – VfL Wolfsburg – 41 landskampe, 10 mål

Jannik Vestergaard, 31 år – Leicester City – 35 landskampe, 2 mål

Joachim Andersen, 27 år – Crystal Palace – 27 landskampe

Rasmus Nissen Kristensen, 26 år – Roma – 18 landskampe 

Victor Nelsson, 25 år – Galatasaray – 10 landskampe

Victor Kristiansen, 20 år – Bologna – 2 landskampe

Midtbanespillere

Christian Eriksen, 31 år – Manchester United – 126 landskampe, 40 mål

Thomas Delaney, 32 år – Anderlecht – 73 landskampe, 7 mål

Pierre-Emile Højbjerg, 28 år – Tottenham Hotspur – 71 landskampe, 7 mål

Mathias Jensen, 27 år – Brentford – 26 landskampe, 1 mål

Christian Nørgaard, 29 år – Brentford – 23 landskampe, 1 mål

Angribere

Yussuf Poulsen, 29 år – RB Leipzig – 73 landskampe, 12 mål

Kasper Dolberg, 26 år – Anderlecht – 41 landskampe, 11 mål

Andreas Skov Olsen, 23 år – Club Brugge – 29 landskampe, 8 mål

Jonas Wind, 24 år – VfL Wolfsburg – 23 landskampe, 8 mål

Robert Skov, 27 år – 1899 Hoffenheim – 14 landskampe, 7 mål

Rasmus Højlund, 20 år – Manchester United – 10 landskampe, 7 mål

Anders Dreyer, 25 år – Anderlecht – 2 landskampe