Tidligere FC København-angriber om krisen i Union Berlin: Uhyggelig tung periode

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere FC København-angriber om krisen i Union Berlin: Uhyggelig tung periode

Tidligere FC København-angriber om krisen i Union Berlin: "Uhyggelig tung periode at komme igennem"
Tidligere FC København-angriber om krisen i Union Berlin: "Uhyggelig tung periode at komme igennem"Profimedia
Den tidligere FC København-angriber, Mikkel Kaufmann, som i dag kæmper hårdt for at opnå sit internationale gennembrud i Union Berlin, fortæller i et interview med Flashscore.dk, at det har været uendeligt hårdt at gennemgå den krise, som klubben i øjeblikket befinder sig midt i efter at klubben har tabt ikke færre end 15 ud af de sidste 19 kampe.

Klubben har i denne sæson ikke kun oplevet kulminationen på mange års hårdt arbejde trods Bundesligaens suverænt mindste budget med deltagelse i Champions League, men også gennemgået en nedtur af forunderlige dimensioner, som kun de færreste kunne have forestillet sig, da klubben i sidste sæson sluttede på fjerdepladsen i den tyske Bundesliga. 

I Champions League har man formået at give Real Madrid kamp til stregen i to tætte kampe og spillet uafgjort 1-1 ude mod Napoli på Diego Maradona Stadion.

Men i den hjemlige liga har Union Berlin, der foruden Mikkel Kaufmann også har de to målmænd Frederik Rønnow og Jakob Busk i truppen, slet ikke kunnet få tingene til at spille, hvilket i den grad blev understreget i den forgangne weekend, da man tabte 3-0 til Bochum og røg ned på en forsmædelig 15.plads med en deprimerende målscore på 15-31.

Stillingen i Bundesligaen
Stillingen i BundesligaenFlashare

Det har naturligvis påvirket humøret i klubben fortæller Mikkel Kaufmann, der i sommers skiftede til klubben fra FCK efter to leje-ophold i HSV og Karlsruhe.

"Det har været en virkelig tung periode at komme igennem. Der har været enormt mange dage, hvor det har været meget tungt til træning og folk har hængt med hovederne, hvilket jo er helt naturligt", siger Mikkel Kaufmann.

"Jeg synes virkeligt, man har skullet grave dybt mentalt for vi har haft enormt mange krisemøder, hvor vi har skullet finde løsningen på alle de negative ting, der er sket på banen. Jeg synes vores kvalitet i holdet er så stor, at vi slet ikke burde være løbet ind i sådan en periode, og derfor har det også været ekstra frustrerende."

Den 22-årige nordjyde har i den grad fået kam til sig hår i Union Berlin, hvor han til daglig må kæmpe om pladserne i angrebet med rutinerede og veletablerede angribere som Kevin Behrens, Kevin Volland, Sheraldo Becker og David Datro Fofana.

"Det er virkeligt hårdt at skulle gøre sig gældende i det selskab for man skal virkelig stå tidligt op for at følge med nogle af de drenge."

Kevin Volland er en af dem Kaufmann kæmper med om en plads i starte-elleveren
Kevin Volland er en af dem Kaufmann kæmper med om en plads i starte-elleverenProfimedia

"Det har været et kæmpe spring, og springet var også langt større end eg havde regnet med. Tempoet og intensiteten har været langt højere end jeg var vant til i Karlsruhe og jeg bliver enormt udfordret på det fysiske og tekniske hver dag, hvilket også har gjort, at jeg synes, jeg har udviklet mig meget på det seneste", siger Mikkel Kaufmann.

Med den hårde konkurrence omkring angrebs-positionerne i Union Berlin er det hidtil i denne sæson blot blevet til spredte indhop som indskiftnings-spiller, men at der lys i mørket for Kaufmann, blev understreget for ca en uge siden, da han scorede sit første mål for klubben i sejren over Borussia Mönchengladbach.

"Det er klart, at det var godt at få scoret, og det forøgede mine forhåbninger om at få flere chancer. Troen på at jeg kan blive en del af startopstillingen har altid været der for ellers ville jeg aldrig være kommet til klubben. Med målet fik jeg vist mig frem, at jeg kan gøre mig gældende, men det er også en kamp, jeg kæmper hver dag til træning for at vise, hvor god jeg er. "

Kaufmann får næste chance for at vise sit værd i angrebet, når Union Berlin onsdag møder FC Köln