Peter Christiansen afviser rygter om Grabara og Schmeichel

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Peter Christiansen afviser rygter om Grabara og Schmeichel

Peter Christiansen afviser rygter om Grabara og Schmeichel
Peter Christiansen afviser rygter om Grabara og SchmeichelMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel er ikke på vej til FC København som afløser for Kamil Grabara.

FCK-sportsdirektør Peter Christiansen afviser de rygter, der fyldte overraskende meget efter den samlede 2-1-sejr over polske Rakow Czestochowa.

"Nej, det er han ikke, lyder det kortfattet fra Peter Christiansen på spørgsmålet, om Kasper Schmeichel skulle være på vej til FCK.

FCK's spillere blev spurgt, om de allerede havde sagt farvel til Grabara inde i omklædningsrummet. Det afviste spillerne.

FCK-træner Jacob Neestrup kaldte det "malplaceret" at snakke om Grabaras fremtid efter onsdagens Champions League-avancement.

Grabara ville over for Viaplay hverken svare ja eller nej til, om han havde spillet sin sidste kamp for FCK.

Peter Christiansen vil dog godt bekræfte, at der har været interesse for 24-årige Grabara. Men det har der været hele tiden, påpeger han.

"Der har været interesse for den målmand i lang tid, lige siden han kom til Danmark som 19-årig. Han har gjort det godt lige siden," siger Peter Christiansen.

Han mener, at Grabara har præsteret på et "sindssygt højt niveau" i FCK og henviser til polakkens indtil nu 87 kampe for klubben og kun 12 nederlag.

" I det forløb har han spillet Conference League og Champions League, og det fortæller lidt om, hvilken målmand han er. Så selvfølgelig vil der være opmærksomhed om hans person og situation, men det er der for mange af vores spillere", lyder det fra sportsdirektøren.

Han vil ikke komme ind på eventuelle konkrete bud eller beløb.

"Jeg tror, folk synes, at vi beder om mange penge for vores spillere, og det er også berettiget, specielt i hans tilfælde.Jeg skal nok have snakket med min bestyrelse, hvis jeg skal fortælle om sådan nogle forretningshemmeligheder," siger Peter Christiansen.

Han vil ikke udelukke, at der kan blive hentet en ny spiller, inden transfervinduet lukker fredag ved midnat.

"Vi kigger, og vi har vores prioriteter. Jeg skal have et møde med Neestrup, og så kan det godt være, vi kommer frem til, at der skal yderligere en spiller ind," siger Peter Christiansen

Neestrup havde ikke hørt om, at han skulle til en midnatssnak med sportsdirektøren, men tog det med et smil.

"Der er åbenbart en samtale. Jeg regner ikke med at blive kylet ud lige foreløbig," siger Neestrup.