Optakt: Brandvarme Benfica tørner sammen med ustabile Inter i kvartfinale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Brandvarme Benfica tørner sammen med ustabile Inter i kvartfinale

Goncalo Ramos og Fredrik Aursnes jubler efter weekendens scoring mod FC Porto.
Goncalo Ramos og Fredrik Aursnes jubler efter weekendens scoring mod FC Porto.Profimedia
Det bliver et ekstremt spændende møde mellem Portugals førerhold og den skrantende italienske kæmpe, når Benfica og Inter brager sammen.

To af denne sæsons positive overraskelse i Champions League har været Benfica og Inter. Tirsdag møder de to klubber så hinanden i en voldsomt spændende kvartfinale, hvor det kan være svært at udpege en favorit til at gå videre. 

Indbyrdes opgør

Benfica og Inter har kun mødt hinanden to gange før, og det er næsten 20 år siden. I 2004 mødte de klubber hinanden i ottendedelsfinalen i Europa League (UEFA Cup). Her var det italienerne, der trak sig sejrrigt ud efter en samlet 4-3-sejr over den portugisiske storklub.

Det er derfor to hold, der ikke kender hinanden specielt godt, og det bliver derfor interessant at se, hvordan de to trænere sætter mandskaberne op til kampen.

Form

De to holds formkurve.
De to holds formkurve.Flashscore.

Det er aldrig nemt at være modstander på Benficas hjemmebane Estadio da Luz. Inter har dog problemer nok i forvejen med at vinde, og derfor kan italienerne få det enormt svært i den portugisiske hovedstad. Inter har ikke vundet en kamp siden starten af marts, og de er derfor ikke længere placeret på de Champions League-givende pladser i Serie A. 

Det er en helt anden fortælling, når det kommer til Benfica. Selvom holdet tabte til rivalerne fra FC Porto i weekenden, så er de stadig solidt placeret på førstepladsen i ligaen og styrer mod endnu et mesterskab. Benfica må dog undvære Alexander Bah, der sidder ude med en mindre knæskade.

Disse spillere skal du holde øje med

Hvis man kigger på Inters ottendedelsfinale mod FC Porto, så var det to meget intense opgør, hvor særligt André Onana spillede en vigtig rolle i Inter-buret. Det er derfor også meget sandsynligt, at den 27-årige målmand fra Cameroun igen skal finde storspillet frem i kampene mod Benfica.

Benfica mangler nogle store navne, men holdets allerstørste profil er den tidligere Inter-spiller Joao Mario, og han er klar til kamp. Den rutinerede midtbanespiller har været vital for Benfica i denne sæson, hvor det er blevet til 17 mål og seks assists. Han bliver derfor ekstremt vigtig for Benficas offensive spil.

Joao Mario.
Joao Mario.Profimedia.

Skader og karantæner 

Benfica:

Alexander Bah – skade

Julian Draxler – skade

Nicolas Otamendi – karantæne

Goncalo Guedes – tvivlsom

Mihailo Ristic – tvivlsom 

 

Inter:

Hakan Calhanouglu – skade

Dalbert – skade 

Milan Skriniar – skade 

Du kan følge kampen her.