Græsk nedtur sender Danmark tæt på to Champions League-pladser

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Græsk nedtur sender Danmark tæt på to Champions League-pladser
Danmark får med al sandsynlighed to hold med i Champions League-kvalifikationen.
Danmark får med al sandsynlighed to hold med i Champions League-kvalifikationen.KONSTANTINOS TSAKALIDIS/SOOC/SOOC via AFP
Fenerbahce og Club Brügge sendte torsdag aften dansk fodbold få skridt fra at få to hold med i Champions League-kvalifikationen i sommeren 2025, da begge hold vandt i Conference League.

Club Brügge slog Paok 2-0 og ekspederede grækerne ud med samlet 3-0, mens Fenerbahce vandt 1-0 over Olympiakos i ordinær tid.

De to resultater betyder, at Danmark er tæt på at sikre en plads som nummer 15 på UEFAs koefficientrangliste efter denne sæson.

En plads i top-15 vil betyde, at både mesterholdet og sølvvinderen i næste sæsons Superliga deltager i Champions League-kvalifikationen i sommeren 2025.

Danmark ligger på 15.-pladsen på koefficientranglisten, og Grækenland er det eneste land, der kan gå forbi.

Olympiakos endte med at slå Fenerbahce i straffesparkskonkurrence og er fortsat med i turneringen, hvilket betyder, at Grækenland akkurat fortsat kan passere Danmark.

Det kræver dog, at Olympiakos gør rent bord i den resterende del af turneringen.

I semifinalen venter Aston Villa for den græske klub.

I Thessaloniki havde Club Brügge fra opgørets begyndelse flere store chancer for at bringe sig i front, men skarpheden manglede.

Efter lidt mere end en halv times spil lykkedes det dog belgierne at komme i front.

Paok blev fanget i en omstilling, og det udnyttede frontløberen Ferran Jutgla til at sende Club Brugge på kurs mod semifinalen.

Belgierne fortsatte efter føringsmålet med at skabe chancer mod den hullede græske defensiv, der holdt åbent hus i første halvleg.

Lige inden pausen blev gæsternes føring fordoblet, da Ferran Jutgla var først over en returbold og sparkede sin anden scoring i kassen.

Dermed var Club Brugge foran 3-0 samlet, og belgierne kørte sikkert den komfortable føring hjem i anden halvleg, hvor danske Philip Zinckernagel blev skiftet ind undervejs.

Club Brügge møder i semifinalen Fiorentina, der tidligere torsdag aften slog tjekkiske Viktoria Plzen ud med 2-0 samlet.