City har aldrig vinterpause: Håber FCK mangler rytme

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

City har aldrig vinterpause: Håber FCK mangler rytme

City har aldrig vinterpause: Håber FCK mangler rytme
City har aldrig vinterpause: Håber FCK mangler rytmeLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Når FC Københavns spillere tirsdag aften løber på banen i Champions League-ottendedelsfinalen mod Manchester City, er det to måneder siden, københavnerne senest har spillet om point.

I den mellemliggende periode har Manchester City spillet 12 kampe - vundet 11 og spillet en enkelt kamp uafgjort.

Derfor har Manchester City-manager Pep Guardiola og forsvarsspiller Nathan Aké svært ved at sætte sig ind i, at københavnernes opladning til ottendedelsfinalen i Europas mest prestigefyldte klubturnering har bestået af træninger og testkampe.

"Jeg har aldrig været i deres situation med en vinterpause. Jeg tror, de er sultne efter at komme i gang og har friske ben og friske hoveder, men de mangler måske lidt rytme".

"FCK har haft lang tid til at forberede sig til kampen, men jeg ved ikke, hvad vinterpausen betyder. Forhåbentlig er vi selv et bedre sted", siger Guardiola.

Nathan Aké håber også, at man kan se, at Manchester City er i et højere gear, men pointerer, at FC København ikke bliver undervurderet, selv om københavnerne måske er lidt rustne.

"Det er svært at sige, hvad det har af betydning, at vi er inde i en god rytme med mange kampe og mange sejre i øjeblikket, mens FCK ikke er. Men jeg er sikker på, at FCK giver sig 100 procent og gør det til en vanskelig kamp".

"FCK var i en svær indledende gruppe, og det viser meget om deres styrke, at de kunne gå videre fra den. Vi mødte dem også selv i sidste sæson, og det var en svær kamp i Parken", siger Nathan Aké med henvisning til en 0-0-kamp i gruppespillet i efteråret 2022.

Champions League-ottendedelsfinalen i Parken begynder klokken 21. Der er returkamp i Manchester om tre uger.

Du kan følge kampen direkte i Flashscores Match Centre.