Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

CL-lodtrækning: FCK møder forsvarende mestre fra Manchester City: Se analyse af holdet her

Flashscore
Opdateret
Det bliver til et gensyn med Pep Guardiola og Manchester City for de danske mestre.
Det bliver til et gensyn med Pep Guardiola og Manchester City for de danske mestre.Profimedia
Som et af otte, useedede hold var det allerede inden lodtrækningen klart, at FCK ville få sig en hård lodtrækning, efter de for anden gang i klubbens historie var gået videre fra gruppespillet i Champions League på ryggen af den afgørende sejr i sidste spillerunde mod Galatasaray.

FC København havde således mulighed for at trække to af verdens absolut største hold i form af mægtige Manchester City, der er titelforsvarere, samt de 14-dobbelte, europæiske mestre: Mastodonterne fra Real Madrid.

Og det endte såmænd med et opgør mod førstnævnte, der under Pep Guardiola har udviklet sig til et hold af højeste topklasse, anført af det norske måluhyre Erling Braut Haaland.

En kæmpe mundfuld venter således for Københavns løver. Første opgør spilles på hjemmebane i Parken, mens frygtindgydende Etihad venter i returopgøret. 

De to hold mødtes også i sidste års gruppespil, hvor det blev til en afklapsning af FCK på 5-0 på Etihad, mens man flot tilkæmpede sig et 0-0 i det modsatte opgør i Parken.

Første kamp spilles enten den 13./14. februar eller den 20./21 februar, mens sagene afgøres endeligt enten 5./6. marts eller 12./13 marts.

Analyse af Manchester City 

Manchester City er måske det værste hold, som FCK kunne trække. Manchester City er forsvarende vindere af Champions League og i denne sæson vandt de samtlige kampe i gruppespillet, men københavnerne kender City-holdet aldeles godt.

Citys gruppespil i CL
Citys gruppespil i CLFlashscore

Danskerne mødte nemlig City i sidste sæsons gruppespil, hvor det endte med et 5-0-nederlag til FCK i Manchester, mens det blev 0-0 på Østerbro. 

Selvom det har set solidt ud i Champions League for City i denne sæson, så har de været usædvanligt svingende på det sidste i Premier League.

De forsvarende engelske mestre har nemlig kun vundet en af de seneste seks kampe i ligaen.

Manchester Citys helt store profil

Manchester City er et hold, der er spækket med profiler, men der er en blond nordmand, som ikke er til at komme udenom. Erling Haaland scorede to gange på 32 minutter mod FCK i sidste sæson, og han bliver en ordentlig mundfuld for danskernes forsvar. 

I denne sæson har Haaland scoret 14 mål på 15 kampe i Premier League og fem mål på fem kampe i Champions League. 

Haaland var dødsensfarlig mod Young Boys
Haaland var dødsensfarlig mod Young BoysProfimedia/Opta by Stats Perform

Københavnerne skal dog ikke kun holde øje med den lange nordmand, når de to hold brager sammen.

Til den tid vil Kevin De Bruyne formentlig være tilbage på Pep Guardiolas mandskab, og belgieren bliver en klar forstærkning, som FCK skal forsøge at stoppe.

FC Københavns chance

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det kræver en nærmest overjordisk præstation af FCK, hvis det skal lykkes dem at gå videre mod de forsvarende CL-vindere. Det er særligt i opgøret i Parken, at FCK skal skabe et resultat.

Først og fremmest skal FCK have en bundsolid defensiv. Det danske holds største chance for succes er at stå kompakt i forsvaret og lukke af for Citys kombinationer mellem kæderne og være klar på de lynhurtige omstillinger.

Samtidig må de heller ikke komme for langt ned at stå i forsvaret.

Derudover skal FCK’s målmand spille to forrygende kampe. Kamil Grabara stod fantastisk i begge kampene mod City sidste år, men alligevel endte det ene opgør 5-0 til englænderne.

Manchester Citys spillere har i denne sæson haft en tendens til ikke at lukke kampene og tillade lidt for mange chancer imod sig, og her skal FCK være effektive. Hvis de får rakt en lillefinger, ja, så skal de tage hele hånden.

Alle de otte opgør i Champions League:

De otte matchups
De otte matchupsFlashscore

Opdateres