Champions League: Dortmund holder fast i snæver sejr: Sådan forløb kampen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Champions League: Dortmund holder fast i snæver sejr: Sådan forløb kampen

Opdateret
Første kamp i semifinalen
Første kamp i semifinalenProfimedia
Pariserne har fine minder fra seneste besøg på Signal Iduna Park, efter en pointdeling i gruppespillet. Et tilsvarende resultat onsdag aften vil passe franskmændene fint, mens Dortmund har brug for et medlevende publikum, hvis de skal have et godt resultatet med til Paris.

Dortmund kan glæde sig over en sejr på 1-0 over PSG, efter en taktisk klog indsats, hvor de over lange perioder formåede at holde Mbappe usynlig. Franskmændene havde et flot kvarter efter pausen, men ellers var det ikke meget de bød ind med. De skal vise mere om seks dage i returen. Dortmund kunne glæde sig over en storkamp af både Karim Adeyemi og Jadon Sancho, der boltrede sig på hver sin kant. Alt er åbent inden mødet på Parc Des Princes.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by Stats Perform

SLUT: Anthony Taylor blæser i fløjten for sidste gang. Dortmund vinder 1-0 over PSG.

90+2' - Der er lagt fire minutter til.

90+1' - UDSKIFTNING: Dortmund skifter for sidste gang da målscorer Niclas Füllkrug bliver erstattet af stortalentet Youssoufa Moukoko.

90' - PSG ligner et hold, der er fint tilfredse med at slippe fra kampen med et nederlag på 1-0. Det store pres mod Gregor Kobels mål udebliver.

88' - UDSKIFTNING: Tyskerne bytter to mand til sidst i kampen. Julian Brandt og Julian Ryerson forlader banen, og bliver erstattet af Marius Wolf og Felix Nmecha.

84' - Dortmund viser igen tænder, da Julian Brandt bliver sendt afsted i dybden, men anfører Marquinhos kommer flot tilbage, og får tacklet tyskeren i skudøjeblikket. Kort efter sætter Ryerson sig med krampe. Dortmund er pressede på fysikken.

82' - UDSKIFTNING: Hjemmeholdet bytter en træt Karim Adeyemi ud med veteranen Marco Reus.

81' - Hakimi serverer bolden på et sølvfad for Ousmane Dembele, men han formår slet ikke at ramme målet fra 10 meters afstand.

77' - Hjemmeholdet ligner et hold der skal finde balancen mellem at gå efter scoring nummer to, og forsvare den nuværende stilling. Trætheden begynder at melde sig, og især Adeyemi ser brugt ud.

74' - ADVARSEL: Nico Schlotterbeck får kampens anden advarsel, efter at have trådt Mendes over tæerne, da han fik sat sin tackling for sent ind.

73' - Dembele kommer til en halv chance, men får ikke rigtigt ram på bolden. Efterfølgende bliver bolden sendt ud af spil da PSGs Nuno Mendes skal have behandling.

71' - Dortmund har fået reddet stormen af, og begynder at få bedre greb om spillet. Kanterne viser skarphed, og Füllkrug er kilde til evig uro. Den franske offensiv er blegnet efter en god start på anden halvleg.

65' - UDSKIFTNING: PSG skifter ud igen, og sætter Randal Kolo Muani ind i stedet for Bradley Barcola.

63' - Hjemmeholdet appellerer for et straffespark, efter Füllkrug mener han blev skubbet i ryggen. Efterfølgende viser TV-billederne at kontakten var minimal.

60' - STOR CHANCE:  Dortmund kommer for en sjælden gangs skyld ned i gæsternes ende. Først ved Füllkrug, og siden ved Brandt. Tredje gang kommer Füllkrug til en stor chance, efter flot forarbejde af Jadon Sancho.

56' - Fabian Ruiz er ganske tæt på at bringe balance i regnskabet, men hans hovedstød går forbi den ene stolpe. PSG er i førersædet, og presser Dortmund i bund.

54' - Mbappe viser igen sin næse for afslutninger. Han har allerede nu vist mere efter pausen, end han gjorde i hele første halvleg.

52' - STOR CHANCE: Mbappe curler bolden på den fjerneste opstander, og kort efter rammer franskmændende stolpen igen. I anden omgang er det Hakimi der mangler den sidste præcision. Det brænder for alvor på nu.

50' - Adeyemi suser igennem på venstrekanten, men Sancho glider inden han modtager bolden, og Dortmund må nøjes med hjørnespark.

48' - PSG er kommet bedst ud, og står for anden halvlegs første afslutning ved Barcola, men Kobel blev ikke for alvor testet.

46' - Anthony Taylor har fløjtet anden halvleg i gang. Ingen af holdene har foretaget udskiftninger i pausen.

Statistik på første halvleg
Statistik på første halvlegOpta by Stats Perform

PAUSE: Dortmund startede og sluttede bedst. Hjemmeholdet kom flyvende ud, og forsøgte at tage gæsterne på sengen, med en enorm hidsighed i angrebene. Langsomt men sikkert kom PSG tilbage i kampen, hvor Dembele flere gange viste fin teknik. Mbappe har dog været nærmest usynlig i de første 45 minutter, hvor Niclas Füllkrug efter en flot aflevering hamrede hjememholdet i front med en flad afslutning bag Donnarumma.

45+4' - Hakimi kommer under pres fra Maatsen, der får et frispark af marokkaneren. Frisparket bliver dog aldrig for alvor farligt.

45+2' - Dembele tryller på højrekanten, og sender en flad bold ind i feltet. Ryerson kan sparke væk, til stor glæde for flertallet af tilskuerne.

45' - Der er lagt fire minutter til første halvleg.

44' - STOR CHANCE: Marcel Sabitzer får en enorm chance til at bringe Dortmund på 2-0. Østrigeren afslutter lige på Donnarumma. PSG ligner et hold der gerne vil til pause, så de kan lægge en slagplan for lige at få aftalerne på plads i det centrale forsvar efter udskiftningen.

42' - UDSKIFTNING: PSG må udskifte Lucas Hernandez med en skade. Han bliver erstattet af en anden Lucas, med efternavnet Beraldo.

36' - MÅL: Niclas Füllkrug bringer værterne i front, da han modtager en flot timet aflevering fra Nico Schlotterbeck, vifter sin oppasser flot væk og afslutter med et sandt missil af en first-timer

34' - Barcola viser fransk elegance, da han fornemt dæmper en skidt aflevering på kanten af feltet. Aktionen efterfølgende glider dog ud i sandet.

30' - Dortmund trækker lidt luft ind, og begynder igen at vise tænder. Adeyemi tiltvinger sig et frispark på venstrekanten, men indlægget bliver ikke for alvor farligt.

23' - Efter en rigtig flot indledning fra tyskerne, er der kommet lidt grus i maskineriet. Organisationen er ikke så stram som ønsket, og PSG begynder langsomt at tiltvinge sig et boldovertag.

19' - ADVARSEL: Ian Maatsen bliver første mand i dommer Anthony Taylors sorte bog, efter af have nedlagt Warren Zaïre-Emery.

15' - Dortmund svarer igen kort efter, hvor Julian Brandt forsøger en cutback-aflevering i feltet. Brandt skulle nok have forsøgt sin egen afslutning i stedet. Midtbanespilleren Marcel Sabitzer fra Dortmund havde kort inden en mulighed, hvor Donnarumma fik lukket ned.

12' - Første reelle afslutning kommer fra Ousmane Dembele, der rykker ind fra kanten, og afslutter fladt mod den fjerne stolpe. Forsøget går dog langt forbi Kobels mål.

10' - Dortmunds pres er begyndende aftagende. PSG får rykket sig 20 meter længere frem på banen, men kampen mangler stadig sin første åbne chance.

7' - PSG er afventende i kampens indledende fase. De har ikke travlt med at skabe chancer, og har nok at gøre med at holde tyskerne fra fadet.

4' - Dortmund forsøger at komme igennem deres egen højreside, hvor Ryerson sætter sig godt igennem.

1' - Kampen er i gang og Dortmund starter med at forsvare målet nede foran deres mest fanatiske fans

Kl. 20:54 - Dortmund skal lukrere på folk fra lægterne. Der skal skabes den samme stemning som mod Atletico Madrid, hvis Dortmund skal presse PSG. Tyskerne skal leve på deres offensive fart, mens der skal holdes tæt defensivt. Dortmund skal ikke have Mats Hummels ud i løbedueller med hverken Mbappe eller Dembele. PSG skal omvendt netop forsøge at isolere tyskernes tunge stoppere, og så efterfølgende løbe fra dem. Defensivt skal PSG også være mere opmærksomme, end de typisk er nødt til at være i Ligue 1.

Kl. 20:41 - Begge fangrupperinger er på plads på stadion, og er klar til at synge deres helte frem til sejr. Franskmændene er selvsagt i undertal, men der er fornemt fremmøde fra pariserne til kampen.

Kl. 20:12 - Der er fuld damp på kedlerne i Dortmund inden aftenens stormøde. Fans flokkes til Signal Iduna Park, hvor Dortmund og PSG kan forvente en sand heksekedel. 

Kl. 20:00 - Onsdag aften byder på første opgør i den anden semifinale på øverste europæiske niveau.

Borussia Dortmund skal op mod Paris Saint-Germain foran et udsolgt stadion, der så de to hold spille 1-1 tilbage i december måned. Tyskerne har været gode på hjemmebanen i Champions League, mens PSG i sidste udekamp bankede Barcelona med hele 4-1.

Startopstilling fra Dortmund

Dortmund har både Emre Can og Ian Maatsen tilbage efter karantæne i seneste Bundesligakamp, der blev et nederlag til RB Leipzig. Begge glider direkte ind i startopstillingen.

Startopstilling fra PSG

Ligesom tyskerne har Paris Saint-Germain valgt de samme 11, som spillede senest i Champions League.

Kampen kan følges direkte i Flashscores Match Centre.