Bellingham-mål i tillægstid giver Real Madrid smal sejr mod tappert kæmpende Rønnow & co.

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bellingham-mål i tillægstid giver Real Madrid smal sejr mod tappert kæmpende Rønnow & co.

Rønnow
RønnowProfimedia
Takket være et mål i dommerens tillægstid af Jude Bellingham lykkedes det Real Madrid at komme godt fra land i Champions League med en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr mod et tappert kæmpende hold fra Union Berlin.

I sidste sæson udmærkede Union Berlin sig mest via deres fornemme defensive præstationer, men i starten på Bernabeu viste de tyske gæster bestemt også, at de har masse af offensive trusler i angrebet.

Således var de tæt på at tage føringen efter ti minutter, da Kevin Behrens kom højest til et fremragende indlæg, men dirigerede sit hårde hovedstød over mål.

Den 36-årige italienske landsholdsspiller Leonardo Bonucci fik sin debut i Unions trøje siden skiftet fra Juventus, og havde i kampens begyndelse en stabiliserende effekt på tyskernes fire-back kæde, der ellers ofte var udfordret af Luka Modric og Jude Bellingham.

I en meget underholdende affære, viste begge mandskaber masser af angrebslyst i de første 25 minutter, men takket være to velorganiserede forsvar, formåede ingen af to hold indledningsvis at levere den afgørende aflevering for at skabe de helt store åbne chancer.

Match staatistik
Match staatistikFlashare

Efter ca. en halv time satte de spanske værter sig dog eftertrykkeligt kampen. Union havde generelt meget svært ved at holde på bolden og blev tvunget bagud af et ubønhørligt Real-pres.

Spanierne viste masser af tekniske lækkerier med små kombinationer omkring tyskernes lidt tunge forsvarere, men var generelt kun farlige gennem Joselus styrke i hovedspillet, men Frederik Rønnow var en sikker sidste skanse mellem stængerne for tyskerne, der holdt nullet til pausen.

Spanierne fortsatte deres udtalte dominans efter pausen og burde have bragt sig foran efter 50 minutter, da Rodrygo i to omgange var meget tæt på at bringe hjemmeholdet foran. Først reddede Rønnow fra tæt hold, og sekunder efter reddede træværket tyskerne, da Rodrygo sendte en flot helflugter afsted fra et glimrende indlæg.

Bølge efter bølge af angreb skyllede ned mod det tyske mål, som igen måtte love for Rønnow og stolpen efter 62 minutter, da den danske landsholdskeeper parerede et flot hovedstød fra Joselu på stolpen. 

Det så ud som Union Berlin var på vej mod at få et sensationelt point på Bernabeu, men tre minutter inde i tillægstiden fik hjemmeholdet endeligt hul på bylden, da Bellingham efteret par kontraer fik skubbet bolden i mål fra tæt hold til stor frustration for gæsterne.