Arteta kritiserer engelsk kampprogram - fik to timers søvn

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta kritiserer engelsk kampprogram - fik to timers søvn

Mikel Arteta synes ikke, at der pauserne mellem kampene er lange nok.
Mikel Arteta synes ikke, at der pauserne mellem kampene er lange nok.HENRY NICHOLLS/AFP
Arsenal-manageren Mikel Arteta melder sig i koret af kritikere af kampprogrammet i England.

Det sker på et pressemøde efter klubbens 2-0-sejr på udebane over Wolverhampton lørdag.

"Det kan ikke være rigtigt," lyder det.

Tidligere på dagen kaldte Manchester Citys manager, Pep Guardiola, kampprogrammet for "uacceptabelt".

Det skete efter Manchester Citys FA Cup-sejr på 1-0 over Chelsea. Kampen fandt sted 72 timer efter, at Manchester City røg ud til Real Madrid i Champions League.

Arsenal spillede også Champions League på udebane mod Bayern München i midtugen, hvilket blev endestationen i denne omgang.

Kampen blev også spillet onsdag, men Arsenal kunne først rejse hjem til London torsdag - til stor utilfredshed for Arteta.

"Det handler ikke om os, Pep Guardiola eller mig selv. Det handler om spillernes velvære," siger Arteta.

Ifølge Arteta fik hans mandskab blot to timers søvn efter 0-1-nederlaget til Bayern München.

Omstændighederne gør dog lørdagens sejr over Wolverhampton endnu mere imponerende, mener Arteta.

"Drengene var fantastiske. Hvis man kigger på det antal kampe, vi har spillet i de seneste uger, så var præstationen i dag helt i top," lyder det.

Guardiola var ligeledes efter FA Cup-semifinalen mod Chelsea overrasket over, at hans mandskab kom igennem kampen som sejrherre.

"Jeg ved, at det her land er specielt i forhold til FA Cuppen, men det handler om spillernes helbred. Jeg forstår ikke, hvordan vi overlevede," sagde han efter opgøret.