Joshua Kimmich tordner efter sløj Bayern-præstation: "Ved vi, hvad det handler om?"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Joshua Kimmich tordner efter sløj Bayern-præstation: "Ved vi, hvad det handler om?"

Joshua Kimmich kræver et højere niveau af tænding fra sit mandskab.
Joshua Kimmich kræver et højere niveau af tænding fra sit mandskab.Profimedia
Bayern Münchens titelaspirationer led et knæk, da de overraskende tabte på hjemmebane til Werder Bremen søndag. Den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich blev hevet fra banen efter en times spil, og han er nådesløs i sin kritik af holdets præstation.

Det var ikke ligefrem nogen stor dag for Bayern, da de med nederlaget til Die Werderaner, der blandt andet havde en glimrende spillende Jens Stage på banen hele kampen, tabte et vigtigt skridt i forhold til Bayer Leverkusen i kampen om at ende øverst i Bundesligaen.

Et hav af forspildte chancer og afslutninger forbi mål var en stor del af årsagen. Indstillingen i kampen var en anden.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Xabi Alonsos Leverkusen-mandskab har været helt forrygende indtil videre i sæsonen og ligner et meget seriøst bud på at bryde Bayerns mesterskabsmonopol, som de har haft siden 2013 med elleve titler til deres i forvejen imponerende trofæskab som følge.

Mitchell Weisers scoring efter en times spil, der viste sig kampafgørende, var ikke engang ufortjent efter en kamp, hvor Werder viste væsentligt mere kampvilje og mod på andenboldene end Thomas Tuchels mandskab. 

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich havde ikke nogen stor dag, og han blev noget usædvanligt pillet ud fem minutter efter scoringen. Humøret er ikke blevet meget bedre dagen derpå for Kimmich, der sætter spørgsmålstegn ved sit mandskabs vilje til at vinde.

"Ved vi overhovedet, hvilken situation, vi er i? Man kunne se, at Bremen var mere sultne end os, og det må ikke ske for os på dette tidspunkt i sæsonen," udtaler Kimmich til Kicker, hvor han dog også giver udtryk for, at han ikke syntes, at nederlaget var fortjent. 

"Med den placering, vi befinder os i i tabellen, er det utroligt vigtigt for os at vinde hver kamp. Men vi er nødt til at udstråle den vigtighed. Man skal kunne se, at vi er aggressive i tacklingerne, vi skal bevæge os mere med bolden og skabe flere chancer," mener Kimmich.

Den tyske allrounder fra Rottweil har på det sidste været rygtet til Manchester City, men han har dog også afvist, at han har synderlig lyst til at forlade de tyske rekordmestre, som han har været allerstedsnærværende for siden 2015, hvor han skiftede fra VFB Stuttgart.