Hamburgs HSV og St. Pauli har opereret i forskellige niveauer af ligasystemet i det meste af deres eksistens, men i de sidste fem år er de stødt sammen på den næstbedste scene i 2. Bundesliga. I stedet for blot at være en fodboldkamp om håneretten i byen, er deres derby også et sammenstød mellem forskellige ideologier og sociale værdier.
Hamburger Sport-Verein, som er det officielle navn for den største af rivalerne, har vundet det tyske mesterskab seks gange (dog senest i 1983), vundet adskillige andre hjemlige trofæer og stået i finalen i en europæisk cup-turnering fem gange.
Det er lykkedes dem at vinde den to gange - den tidligere Cup Winners' Cup i 1977 og den mest prestigefyldte European Champions Cup seks år senere, med danske Lars Bastrup på holdet.
I modsætning hertil har FC St. Pauli, en klub fra den pågældende bydel i Hamborgs centrum, mere eller mindre været den mindste klub i byen i hele dens historie. Den har nul trofæer i pokalskabet. Rent fodboldmæssigt er hverken spillerne eller fansene i St. Pauli dog generet af deres andenrangsposition i Hamburg.
Ved overgangen til 1970'erne og 1980'erne, da HSV var et af de bedste hold i Europa, lå St. Pauli og rodede mellem 2. og 3. Bundesligaen. Folk beskriver forholdet mellem de to klubber på det tidspunkt som neutralt, endda venskabeligt.
HSV og St. Pauli konkurrerede bestemt ikke fodboldmæssigt på det tidspunkt, men alligevel begyndte stemningen mellem de to lejre hurtigt at ændre sig og blive til vrede.
Et 'ikke-fodbold' derby
Hovedårsagen til det anstrengte forhold mellem de to rivaler, eller rettere mellem deres fangrupper i særdeleshed, ligger i samfundets transformation som helhed i 1970'erne og 1980'erne.
På det tidspunkt begyndte fascistiske synspunkter at sprede sig voldsomt i Tyskland, hvilket manifesterede sig i nynazisternes fremmedfjendske adfærd over for forskellige befolkningsgrupper, talrige protester fra den ene eller den anden side af disse sociale konflikter og ikke sjældent vold.
Desværre sivede disse følelser også ind i fodbolden. De fleste fodboldstadioner i Tyskland blev bastioner for højreekstremisme. Nynazisterne var hovedsageligt at finde blandt medlemmer af ultras-fangrupperne. Hamburger SV var ingen undtagelse i denne henseende, som en stærk klub, der tiltrak et stort antal tilhængere.
På den anden side begyndte St. Pauli-fans at blive profileret med helt modsatte synspunkter og værdier. Allerede i 1970'erne var klubben populær blandt punkere og anarkister. At det var (og stadig er) et centrum for fritænkning, afspejes i selve Sankt Pauli-distriktet, der er berømt for Reeperbahn.
Området er et velkendt centrum for natteliv, hvor en række klubber, alternative restauranter og sexbutikker blev etableret i løbet af det 20. århundrede, hvilket gav gaden navnet "die sündige Meile" (den syndige mil). Prostitution er endda tilladt i vissedele af Reeperbahn.
Ligesom hele bydelen er fodboldklubben St. Pauli blevet et bohemisk fristed for de alternativt tænkende. Som modvægt til den massive udbredelse af nynazisme tiltrak FC St. Pauli hovedsageligt venstreorienterede tilhængere.
Klubbens image fra denne tid og frem illustreres også af et sort piratflag med et dødningehoved og korslagte knogler, som fans begyndte at bringe med ind på stadion.
Piratsymbolikken, inklusive kælenavnet Freibeuter (pirater eller sørøvere), vandt hurtigt indpas hos klubben og dens tilhængere. Ud over rebelskhed udtrykker det også St. Paulis position som en underdog, der er i opposition til de rige og magtfulde, såvel som mainstream. I alle disse tilfælde kan man sige, at klubben, i det mindste i selve byen Hamburg, står i opposition til holdet og fansene fra storebror HSV.
En særegen klub med principper
De værdier, der er kommet til at symbolisere fanbasen i St. Pauli, deles også af klubbens ledelse. Hele organisationen begyndte aktivt at kæmpe imod at hadefuld og racistisk opførsel fra tilskuere nogensinde skulle forekomme på deres Millerntor, som klubbens hjemmebane hedder. Man inkluderede endda forbud mod sådan opførsel i stadionets adfærdskodeks, og har nu en liste over grundlæggende principper, som alle fra spillere til fans skal følge.
Denne "bibel" repræsenterer en række sociale værdier, der rækker langt ud over sporten. Blandt de emner, som St. Pauli-organisationen er dedikeret til, er socialt ansvar, økologi, miljømæssig bæredygtighed, velgørenhed og meget mere.
Konkrete eksempler på sådanne aktiviteter omfatter projekter til at hjælpe socialt udstødte grupper, en indsamling blandt fans til vandrensningsanlæg i udviklingslande i Afrika og forskellige antifascistiske initiativer såsom en turnering for fanklubber af fodboldhold med lignende synspunkter og værdier i hele Europa.
Et af klubbens særegne projekter er at organisere en turnering for lande, der ikke er medlemmer af verdensfodboldorganisationen FIFA. Den såkaldte FIFI Wild Cup, som St. Pauli var vært for i 2006, havde deltagelse af hold fra Tibet, Grønland, Zanzibar, Nordcypern og Gibraltar.
I tråd med klubbens rebelske ry var turneringen også interessant, fordi holdene blev eskorteret ind på banen før kampen af strippere fra natklubber fra den nærliggende Reeperbahn i stedet for børn.
Takket være sine principper er St. Pauli en klub, der går imod strømmen og hylder værdier som bæredygtighed, samtidig med at den bekæmper diskrimination, racisme og mange andre former for had i samfundet. Som et resultat deraf er det blevet en kult med et verdensomspændende omdømme.
2018 - Udryddelse af dinosaurerne
Da Bundesligaen blev grundlagt i 1963 var reglen, at kun én klub kunne repræsentere hver by. Dette privilegium blev i Hamborg tildelt HSV. Det betød, at de ikke mødte deres naboer fra St. Pauli særlig ofte.
I Hamburg-derbyets mere end 100-årige historie har de to hold kun mødt hinanden 109 gange. Kun 16 gange i den bedste række. Den samlede, interne rekord taler klart til holdet fra Volksparkstadions fordel - HSV har vundet 69 derbies, St. Pauli 24.
I lang tid var Die Rothosen det eneste hold, der aldrig var rykket ud af den bedste række, siden Bundesligaen blev grundlagt. Derfor var klubbens kælenavn 'Dinosaurerne', og det legendariske ur på Volksparkstadio talte tiden for HSVs eksistens i den bedste række.
I 2018 rykkede HSV dog for første gang ned, og de to Hamburg-klubber blev pludselig ligarivaler igen.
Siden 2018/19-sæsonen har HSV forgæves forsøgt at gøre comeback. Selvom de ikke har været helt langt fra i nogen af deres fem forsøg, bliver deres vej ofte krydset af St. Pauli, som har været i fremgang resultatmæssigt de seneste år. Hamburg-derbyet er derfo også blevet en rent sportslig rivalisering. Resultaterne af de seneste kampe er et bevis på det.
St. Pauli og HSV finder sted i den fantastiske og autentiske atmosfære på Millerntor fredag aften kl. 18:30.
Andre derbys i denne uge:
Fredag den 1. december
Nordirland - NIFL Premiership
The Big Two Derby
Linfield har 56 mesterskabstitler bag sig, Glentoran har været mestre 23 gange. Det er de stærkeste og mest succesrige nordirske klubber. Der har været 644 kampe mellem de såkaldte 'Big Two'. Senest vandt Linfield 2-1 i League Cup-ottendedelsfinalen i november.
Søndag den 3. december
Holland - Eredivisie
De Kraker
De to øverste hold i tabellen tørner sammen i den hollandske Eredivisie. Det traditionelle hollandske fodboldopgør mellem Feyenoord Rotterdam og PSV Eindhoven kaldes 'De Kraker', som frit oversat kan betyde 'knaldperlen'. PSV vandt sæsonens første kamp, da de to hold tørnede sammen i Super Cuppen, med 1-0.
Slovenien - Prva Liga
Večni derby (Det Evige Derby)
Rivaliseringen mellem de traditionelle slovenske rivaler kom til live i 2009, da Olimpija formåede at kæmpe sig tilbage i ligaen efter mange års eksistentiel modgang. Siden da har de endda vundet titlen tre gange og er den regerende mester fra sidste sæson. Maribor er den mest succesfulde klub i Slovenien med 16 titler.
Mandag den 4. december
Danmark - Superligaen
Slaget om Midtjylland
Rivaliteten mellem de danske klubber Viborg FF og FC Midtjylland er af nyere dato - efter sidstnævntes dannelse i 1999. Der er blot 45 kilometer mellem de to byer i det midtjyske. Sæsonens første derby endte 2-2.