Danskerklub får kamp aflyst: Kraftigt snefald sætter stopper for Bundesliga-kamp i München

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danskerklub får kamp aflyst: Kraftigt snefald sætter stopper for Bundesliga-kamp i München

Jamal Musiala og Co. spillede i februar også i snevejr. Denne gang har vejret dog været for ekstremt til at kunne afvikle kampen.
Jamal Musiala og Co. spillede i februar også i snevejr. Denne gang har vejret dog været for ekstremt til at kunne afvikle kampen.Profimedia
Fodboldkampen mellem Bayern München og Union Berlin i den tyske Bundesliga er lørdag blevet aflyst som følge af dårligt vejr i München.

Det skriver Union Berlin på klubbens hjemmeside.

"Bundesligakampen mellem Union Berlin og Bayern München er blevet aflyst grundet vejrforholdene i den bayerske hovedstad," skriver klubben.

"Grundet sikkerhedsforhold for alle involverede er det blevet besluttet ikke at afvikle kampen."

Det er et kraftigt snefald i området i de seneste dage, som er årsag til aflysningen.

Snefaldet har også påvirket den kollektive transport og særligt lufthavnen, der lørdag har aflyst alle afgange.

Det var en svær opgave, der ventede for danske Frederik Rønnow og Union Berlin, der ikke har vundet en kamp siden slutningen af august.

Og det bliver altså heller ikke i denne weekend, at hovedstadsklubben får sat en stopper for den dårlige stime.

Kampen skulle være spillet lørdag klokken 15.30.

Det er indtil videre den eneste kamp i den tyske Bundesliga, der er blevet aflyst denne weekend.