Bayerns sportsdirektør forsvarer Nagelsmann-fyring efter nederlag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bayerns sportsdirektør forsvarer Nagelsmann-fyring efter nederlag

Oliver Kahn står ved beslutningen om at fyre Julian Nagelsmann.
Oliver Kahn står ved beslutningen om at fyre Julian Nagelsmann.Profimedia
Det var en fåmælt Thomas Tuchel, der mødte pressen efter lørdagens chokerende hjemmebanenederlag til RB Leipzig.

"Når man spiller så lavt under niveau ... Så vil man have svært ved at vinde kampe, og når man har svært ved at vinde kampe, så er det bare ikke nok," lød det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Som følge af resultatet er det tyske mesterskab ikke længere op til Bayern München selv at afgøre.

"Jeg har ingen forklaring på, hvordan sådan noget her kunne ske. Det er uforklarligt. Vi stoppede med at bevæge os, med at hjælpe hinanden og med at vise mod," sagde den chokerede cheftræner.

Serveretten er i stedet givet videre til Borussia Dortmund, der søndag spiller mod Augsburg på udebane.

Thomas Tuchel blev ansat som cheftræner i slutningen af marts, efter at ledelsen i Bayern München højst overraskende valgte at fyre Julian Nagelsmann.

Siden da har Bayern München kun vundet 5 ud af 11 kampe og er tilmed røget ud af Champions League.

For den "dybt skuffede" administrerende direktør for klubben, Oliver Kahn, som i sidste ende tog beslutningen om at fyre Julian Nagelsmann, er det "bittert", at Bayern München ikke længere selv kan afgøre mesterskabet.

"Vi havde en gigantisk chance for at blive tyske mestre, og vi gav den væk," sagde han efter kampen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Klubbens sportsdirektør måtte samtidig også forsvare fyringen af Julian Nagelsmann, der kom efter blot 3 nederlag i 37 kampe.

"Jeg ville gøre det igen, fordi det var nødvendigt. Thomas Tuchel har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Tingene vil forbedre sig, det er jeg sikker på," sagde han ifølge dpa.

Bayern München har vundet det tyske mesterskab de seneste ti sæsoner, siden Borussia Dortmund i 2011/12 tog titlen.

Men med to kampe tilbage er Borussia Dortmund nu tættere end de længe har været på at generobre titlen.

Klubben har dog ikke vundet på udebane siden februar.