Bayern-træner om nedtur: Det var Murphys Lov

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-træner om nedtur: Det var Murphys Lov

Tuchel mærker sædet brænde under sig
Tuchel mærker sædet brænde under sigProfimedia
For første gang i ni år har Bayern München tabt tre kampe i træk, men der var fremgang at spore i søndagens 2-3-nederlag hos bundholdet Bochum.

Det mener den efterhånden pressede cheftræner Thomas Tuchel.

"Det var lidt Murphys Lov. Alt der kunne gå galt, gik galt," siger Tuchel til DAZN ifølge Bild.

"Vi havde fire-fem topklasse chancer. Vi holdt aldrig op med at arbejde. Vi spillede i undertal længe, og meget gik i mod os. Det var ufortjent."

For godt en uge siden tabte Bayern 0-3 til duksen Leverkusen, og onsdag blev det 0-1 mod Lazio i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.

"Indsatsen er afgørende. Den var okay. Vi var ekstremt uheldige. Det er forskellen fra kampen mod Lazio og til dels kampen mod Leverkusen," siger Tuchel efter nedturen i Bochum.

Bayern München har otte point op til Leverkusen, men Tuchel vil ikke afskrive mesterskabet.

"Lige nu er det ikke realistisk. Men i sidste sæson troede vi på det hele vejen og vandt mesterskabet," siger Tuchel.

Tuchel overtog roret fra Julian Nagelsmann i Bayern i marts sidste år, da Dortmund var et point foran sydtyskerne. Før sidste spillerunde førte Dortmund med to point, men smed mesterskabet med 2-2 mod Mainz.

Ifølge tyske Sky Sport aflyste Bayern München efter kampen mod Bochum det traditionelle pressemøde med Tuchel.

Ifølge klubbens bestyrelsesformand, Jan-Christian Dreesen, er en trænerfyring før næste kamp ikke noget tema. Det siger han til mediet AZ.