Redaktørens valg: Arvefjende-opgør ved EM, Bundesliga top-brag, tennis og NFL-lækkerbisken

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Redaktørens valg: Arvefjende-opgør ved EM, Bundesliga top-brag, tennis og NFL-lækkerbisken

Danmark spiller sin anden kamp ved mellemrunden fredag aften
Danmark spiller sin anden kamp ved mellemrunden fredag aftenAFP, Flashscore
Der er lagt til en sprængfyldt sport-weekend med masser af action de næste dage, som byder på sport for enhver smag. Vi har udplukket weekendens absolutte højdepunkter for dig.

Her er, hvad vi ser i weekenden i sportens store verden.

Fredag den 19. januar

Danmark - Sverige kl. 20.30

Efter at have scoret scoret 116 mål i de seneste tre kampe er selvtilliden i top i den danske lejr før arvefjendeopgøret mod Sverige fredag aften. Nikolaj Jakobsens tropper har spillet med masser af kreativitet, der har været få tekniske fejl, kontra-angrebene har være nådeløse og angrebsspillet opfindsomt, som har skabt masser af plads til skytterne.

Pytlick og Gidsel har i fællesskab stået for ikke færre end 47 af de i alt 139 danske mål i de hidtidige kampe. Men skulle de ikke have en af deres bedste aftener, står der masser af spillere i kulissen klar til at tage over, hvilket netop understreger, at bredden på det danske hold er helt unik, og kan få afgørende betydning, når medaljerne skal fordeles næste weekend.

Sidst de to nationer stod over for hinanden i EM-sammenhæng var i 2018, da de to hold bragede sammen i semifinalen. Det var dog Danmark, der trak det længste strå, da de to hold stod over for hinanden i en venskabskamp i april 2023, hvor Danmark vandt 37-31. Især målmandsuellen kan blive afgørende for kampens udfald. Niklas Landin har hidtil stået med en flot redningsprocent på 38, men i Andreas Palicka får han kam til sit hår, da den bedste målmand ved VM 2021 ind til nu kan prale med en redningsprocent på fantastiske 44 %. 

Lørdag den 20. januar

RB Leipzig - Bayer Leverkusen - Kl. 18:30

Xabi Alonsos ubesejrede Bayer Leverkusen står over for en alvorlig test lørdag aften, når de gæster RB Leipzig, der i øjeblikket er på fjerdepladsen i et spændende opgør i toppen af Bundesligaen. Efter en dramatisk sejr over Augsburg i sidste weekend har Die Werkself fire point ned til Bayern München i toppen, selvom de har spillet en kamp mere end Thomas Tuchels mandskab.

Men selvom Leverkusen har hentet imponerende 45 point i de første 17 ligakampe (det fjerdehøjeste antal på dette tidspunkt i Bundesligaens historie), ved de, at der ikke er plads til selvtilfredshed, når de forbereder sig på en af sæsonens sværeste udebaneture. Og med flere nøglespillere til Africa Cup of Nations og talismanen Victor Boniface ude indtil april, er topholdet alvorligt svækket inden turen til Leipzig.

Bundesligaens stilling
Bundesligaens stillingFlashscore

Leipzig er et af de bedste kontrahold i Europa med eksplosivt tempo og kreativitet over hele banen. Således har Lois Openda allerede scoret 15 mål i alle turneringer, mens PSG-lejesvenden Xavi Simons udstråler kvalitet på den sidste tredjedel af banen.

Læg dertil Xaver Schlagers energi på midtbanen og Benjamin Henrichs' fart på backpositionen, og du har et hold, der er skræddersyet til at spille højoktan fodbold.

Et af de få hold, der kan konkurrere med Leipzig, når det gælder offensiv vilje, er Leverkusen. Nøglen til det er Florian Wirtz' tilbagevenden, og Wirtz har genfundet sin bedste form i denne sæson efter en lang periode på sidelinjen. Marco Roses mænd skal ikke kun håndtere Wirtz, men også den dødbringende duo bestående af Jeremie Frimpong og Alex Grimaldo på begge fløje. Det er et opgør, der sjældent skuffer, så læn dig tilbage og nyd det!

Australian Open - Cameron Norrie - Casper Ruud Kl. 07.00

Der er al mulig grund til at være spændt på dette opgør mellem to store navne i herretennisverdenen, især efter at de begge var involveret i femsætskampe i anden runde.

For det første gennemførte Cam Norrie onsdag et fantastisk comeback mod italienske Giulio Zeppieri efter at have været bagud med to sæt og vandt i fem sæt. Torsdag gik Casper Ruud så også hele vejen mod hjemmebanefavoritten Max Purcell i en kamp, hvor momentum bevægede sig frem og tilbage som en yoyo. 

Som 25-årig har Ruud allerede været i tre Grand Slam-finaler, og selvom ottendedelsfinalen er det længste, han har været i Melbourne, har nordmanden mere erfaring end Norrie i at nå til den sidste uge i Grand Slams. Norrie har dog masser af selvtillid i bagagen med fra sit imponerende comeback i onsdags, og en ekstra dags hvile kan være afgørende forud for en kamp, der meget vel kan blive en langvarig affære.

Det, der gør kampen endnu mere spændende, er, at Ruud og Norrie har meget ens spillestil. Ruud har til tider været kritiseret for sin defensive stil, hvor han forsvarer sig fra baglinjen. Norrie kan også godt lide at styre spillet fra grundlinjen og bruger en masse topspin i et forsøg på at neutralisere sin modstander. Men det kan blive en lang kamp, hvis begge spillere har en defensiv og forsigtig tilgang på søndag.

Mandag den 22. januar

Buffalo Bills v Kansas City Chiefs - Kl. 00:30

Efter snestormen i Buffalo i sidste uge, hvor Bills slog Pittsburgh Steelers 31-17 i NFL's første postseason-weekend, kommer Kansas City Chiefs til byen.

Det er den afgørende kamp i divisionsrunden, hvor begge hold ser frem til, at deres quarterbacks, Josh Allen (Buffalo) og Patrick Mahomes (Kansas City), skal føre deres hold til næste uges mesterskabsrunde.

Begge har haft fantastiske sæsoner, og utroligt nok er dette Mahomes' første slutspilskamp på udebane, selvom han har vundet det hele tidligere - hvilket viser, hvor dominerende hans hold har været i de seneste sæsoner.

Vejret kommer igen til at spille en rolle. Begge hold spillede under iskolde forhold i sidste uge, og det vil sandsynligvis være det samme i staten New York, hvor der er varslet minusgrader.

Defensivt har Bills overtaget over deres modstandere, og i angrebet er historien den samme. Men Mahomes i januar er altid en ordentlig portion at skulle håndtere, og meget få hold har været i stand til at stoppe ham. De to hold mødtes på samme stadie af sæsonen for to år siden, hvor Chiefs vandt 42-36 i en gyser på Arrowhead Stadium.