Fem danskere på isen i NHL - Frederik Andersen brillierer for Hurricanes

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fem danskere på isen i NHL - Frederik Andersen brillierer for Hurricanes

Frederik Andersen har var skarp efter comebacket fra en skade.
Frederik Andersen har var skarp efter comebacket fra en skade.Profimedia
I nattens NHL kampe var der istid til fem danske spillere. Frederik Andersen, Lars Eller og Oliver Bjorkstrand vandt, mens Nikolaj Ehlers og Jonas Røndbjerg måtte gå fra isen uden points.

Arizona Coyotes - Washington Capitals 0-4

Lars Eller troede han havde scoret til 2-0 efter små fem minutter af anden periode. Eller vandt en faceoff og kørte ind foran mål, hvor han kort efter skubbede pucken over stregen. Målet blev dog efterførlgede annulleret for goaltender interference. Selvom Eller sikkert gerne ville have scoret, havde Caps ikke de store problemer mod Coyotes. Dylan Strome lavede det første og det sidste mål i en sikker Washington sejr. Darcy Kuemper holdt buret rent for femte gang i sæsonen, og for 30. gang i karrieren. Han er den målmand med flest shutouts i sæsonen.

 

Carolina Hurricanes - Minnesota Wild 5-2

Frederik Andersen var på pletten 29 gange, da han med en medvirkende årsåg til at Carolina kunne bryde Wilds sejrsstime. Den danske keeper har dermed vundet alle tre kampe han har spillet siden sit comeback. Kirill Kaprizov bragte eller gæsterne på 1-0, men fem efterfølgende scoringer fra Carolina afgjorde opgøret. Fem forskellige spillere fik bragt sig på tavlen, og så var det ren kosmetik at Matt Boldy reducerede for Wild. To af Carolinas mål var i powerplay, og finske Teuvo Teravainen fik også sendt pucken i nettet mens Carolina var i undertal.

 

Seattle Kraken - New Jersey Devils 4-3 (OT)

Ryan Donato havde en stor aften for Kraken med to mål og en assist. Gæsterne The Garden State havde vundet fem kampe inden opgøret, og en sen udligning fra kaptajnen Nico Hischier, gjorde også et Devils fik et point med fra opgøret. Oliver Bjorkstrand kom ikke på tavlen i de 18:41 minutter han var på isen. Det blev til tre skud på mål fra danskeren. Svenske Andre Burakovsky afgjorde kampen med en scoring mellem benene på Mackenzie Blackwood. Med sejren overtager Kraken førstepladsen i Pacific Division, hvor blot syv points skiller nummer et til fem.

 

Toronto Maple Leafs - Winnipeg Jets 4-1

Der var canadisk brag i Toronto, da Nikolaj Ehlers og resten af Winnipeg Jets skulle forsøge at få has på Toronto. De seneste to opgør havde Maple Leafs vundet klart, og med god hjælp fra to scoringer af Auston Matthews, holdt hjemmeholdet fast i den trend. Målløs første periode, men efter blot 49 sekunder i 2. periode bragte Matthews sit mandskab på sejrskurs. Det var en hård aften for Ehlers-kæden, og danskeren endte med -3 i +/- statistikken, og kunne registrere tre skud på mål. Jets sendte totalt 38 skud mod Ilya Samsonov, men blot et enkelt gik altså ind.

 

Vegas Golden Knights - Detroit Red Wings 2-3

Danske Jonas Røndbjerg var udtaget for anden gang i træk for Golden Knights, og blev noteret for næsten ni minutters istid. Det blev dog ikke til point for hverken Røndbjerg eller Vegas. Trods en sen scoring af William Karlsson så var det gæsterne der tog begge point med hjem til Motor City. Joe Veleno scorede hvad der skulle blive matchvinder målet til 3-1 midtvejs i 2. periode. Vegas har nu tabt tre i træk, mens Red Wings kunne juble over en sejr for første gang i fire kampe.

 

Nattens øvrige opgør endte således:

 

Columbus Blue Jackets - Anaheim Ducks 3-5

Montreal Canadiens - Florida Panthers 2-6

New York Rangers - Boston Bruins 1-3

Philadelphia Flyers - Chicago Blackhawks 1-4

Buffalo Sabres - New York Islanders 3-2 (OT)

St. Louis Blues - Nashville Predators 5-2

Edmonton Oilers - Tampa Bay Lightning 5-3

Los Angeles King - Dallas Stars 0-4