Estavana Polman nyder de varmblodede rumænere: Danskere er kolde og lukkede

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Estavana Polman nyder de varmblodede rumænere: Danskere er kolde og lukkede

Estavana Polman nyder de varmblodede rumænere: Danskere er kolde og lukkede
Estavana Polman nyder de varmblodede rumænere: Danskere er kolde og lukkedeProfimedia
Hollandske Estavana Polman nød stor succes i Danmark. Nu sætter hun ord på forskellen mellem at bo i Danmark og Rumænien.

Et år efter hun ankom til Rumænien, qua sit skifte til Rapid, indrømmer Estavana Polman, at hun har tilpasset sig perfekt til livet i Bukarest. 

Folkene i Rumænien er ifølge den hollandske superstjerne meget mere åbne, end de mere tillukkede danskere. Det siger hun i et interview med det rumænske medie GSP.

”De er smukke mennesker, men koldere. De er mere lukkede i deres væremåde, mens rumænerne er mere åbne. Her møder de hinanden rundt i byen”, siger Polman om forskellen mellem de folkeslag.

Det er også indenfor i håndboldhallerne, at Polman føler sig bedre til rette i det rumænske inferno.

”Sammenligner man de danske fans med dem her, så sidder de med et papir i hånden, hvorimod fansene her bringer en sindstilstand, som jeg godt kan lide. Jeg elsker at spille, hver gang jeg træder på banen”, lyder det fra Polman.

Estavana Polman spillede i Danmark fra 2011 til 2022, hvor hun repræsenterede Sønderjyske og Team Esbjerg, inden hun sluttede tiden i Danmark i Nykøbing Falster, efter en tumultarisk afsked med Esbjerg.

Nu byder dagligdagen på storbyen Bukarest, efter mange år i mindre danske byer. Polman nyder dog de forskelle der er mellem livet i Danmark og Rumænien.

”Det er en by, der har en vis skønhed. Det er en kombination af gammel og ny stil, du har det hele i denne by. Jeg har spillet i Danmark længe, det er anderledes, hvad man finder her i forhold til der, men det er hyggeligt”, siger Polman i interviewet.

I Rapid er Polman hodkammerat med danske Mathilde Neesgaard, der dog til sommer vender hjem til Horsens i den danske liga.