Danske OL-atleter flygter fra nationalstadion af frygt for skader

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske OL-atleter flygter fra nationalstadion af frygt for skader

Opdateret
Benjamin Lobo Vedel under VM i 2022
Benjamin Lobo Vedel under VM i 2022Profimedia
Løbebanen på Østerbro Stadion, hvor flere danske potentielle OL-atleter har deres daglige gang, er dybt kritisable.

TV 2 Kosmopol kunne onsdag beskrive atletikbanens dårlige tilstand med store huller og et nedslidt underlag, der øger risikoen for skader markant.

Det har fået flere danske topatleter til at flygte væk fra det danske nationalstadion for atletik af ren frygt for at blive skadet forud for både EM og OL til sommer.

Det siger den danske løber og Sparta-atlet Benjamin Lobo Vedel, der blandt andet træner sammen med den danske EM-bronzevinder i 200-meterløb, Ida Karstoft.

"Min professionelle træningsgruppe og jeg har besluttet, at vi ikke vil træne på den bane, når vi til sommer er tættere på EM og OL. Vi tør ikke at løbe nogen risiko".

"Der er en decideret skadesrisiko for os atleter at løbe på banen lige nu. Vores pigsko træder igennem underlaget og rammer ned i asfalten under", siger Benjamin Lobo Vedel.

I 2021 gav Københavns Kommune 7,8 millioner kroner til en renovering af løbebanen, men nu tre år senere er der fortsat intet sket med de store huller, der er i løbebanen.

Atletikklubben Sparta og Dansk Atletiks Elitekraftcenter Øst hører hjemme på Østerbro Stadion, og de har nu taget konsekvensen af de dårlige forhold og frarådet atleterne at træne på banen.

"Renoveringen trækker ud hele tiden, og det er simpelthen sløset. Det er bare ikke i orden, det der foregår, og nu kan vi ikke leve med det mere", siger landstræner i kast, Carsten Bomme, der også er chef for Elitekraftcenter Øst og træner i Sparta, som begge huserer på Østerbro Stadion.

"Jeg har selv lavet nogle test af banen med det rette udstyr, og det er meget kritisabelt. Banen ligger langt under det, der kan godkendes", siger Carsten Bomme.

Benjamin Lobo Vedel og hans atletikkolleger træner op til at blive klar til både EM i juni og OL til august, men med de nuværende forhold på nationalstadionet for atletik må de være kreative.

"Vi atleter har søgt mod udlandet og har forlænget vores træningslejre, så vi på den måde kan minimere, den tid vi skal bruge på Østerbro Stadion", siger Benjamin Lobo Vedel.

Chef for Elitekraftcenter Øst Carsten Bomme forstår fuldt ud topatleternes beslutning om at søge væk fra det farlige underlag på nationalstadionet. Op til ti atleter fra Sparta skal potentielt repræsentere Danmark til sommerens OL, og det kræver andre træningsforhold.

"Det siger alt om situationen, at de søger væk. Vi vil helst have, at elitemiljøet er på Østerbro, men vi har fuld forståelse for, at de træner andre steder, som vi også selv har anbefalet til atleterne nu".

"At det sejler på den måde, stiller os i et rigtigt dårligt lys over for Dansk Atletik og Team Danmark. Lige nu kan vi ikke bidrage til dansk eliteatletik som klub, og det er ærgerligt", siger Carsten Bomme.

Foruden topatleterne bruges Østerbro Stadion også flittigt på breddeniveau, og det estimeres, at stadionet har godt 15.000 månedlige brugere.

Omtaler