Club Brugge hylder afdød dansk superduo før stort danskerbrag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Club Brugge hylder afdød dansk superduo før stort danskerbrag

Club Brugge hylder afdød dansk duo før stort danskerbrag
Club Brugge hylder afdød dansk duo før stort danskerbragProfimedia
Club Brugge hyldede to af sine tidligere danske helte, inden holdet søndag tog hul på braget mod Anderlecht på hjemmebane.

Der var således klapsalver til både Jan Sørensen og Ulrik le Fevre. Begge de tidligere danske landsholdsspillere er døde i løbet af den seneste uges tid.

Ulrik le Fevre gik lørdag bort efter længere tids sygdom i en alder af 77 år. Han spillede fem sæsoner for og vandt tre mesterskaber med Club Brugge fra 1972 til 1977.

Da han i 1977 rykkede hjem til Vejle, hentede Club Brugge som afløser landsmanden Jan Sørensen i Frem. Han nåede at bidrage med seks sæsoner, to mesterskaber og en tabt finale mod Liverpool i Europa Cuppen for mesterhold.

Jan Sørensen døde for nylig i en alder af 68 år.

Både Club Brugge og Anderlecht stillede med flere danskere i søndagens belgiske topopgør.

Brugge havde Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen med fra start, mens Anderlecht stillede med Kasper Schmeichel, Kasper Dolberg og Anders Dreyer.

Derudover havde Thomas Delaney plads på Anderlechts bænk sammen med blandt andre cheftræner Brian Riemer.

Også i Vejle hyldede man søndag Ulrik le Fevre. Her valgte man et minuts stilhed til ære for klubikonet. Både Vejle og udeholdet Silkeborg stillede desuden op med sørgebind til ære for Ulrik Le Fevre.

Han vandt mesterskabet med Vejle i 1978 og havde efter sit karrierestop flere forskellige roller i klubben.

Lørdag var Ulrik le Fevre også en del af en hyldest, inden den tidligere offensivspillers første klub i udlandet, Borussia Mönchengladbach, slog Bochum 5-2 på hjemmebane. Med Gladbach vandt han mesterskaber i 1970 og 1971.