Cleveland-stjerne leverede monsterkamp i overtidssejr: Flest point i en kamp i 17 år

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Cleveland-stjerne leverede monsterkamp i overtidssejr: Flest point i en kamp i 17 år

I sommer skiftede Donovan Mitchell fra Utah Jazz til Cleveland Cavaliers efter at have tilbragt fem sæsoner i Utah.
I sommer skiftede Donovan Mitchell fra Utah Jazz til Cleveland Cavaliers efter at have tilbragt fem sæsoner i Utah.Getty Images via AFP
Natten til tirsdag scorede Donovan Mitchell intet mindre end 71 point, da Cleveland Cavaliers slog Chicago Bulls i en overtidssejr.

Det er over 60 år siden, at Wilt Chamberlain leverede 100 point i en enkelt NBA-kamp. Datoen skrev således 2. marts 1962, da den legendariske NBA-spiller stod for over langt over halvdelen af sit holds point, da hans mandskab, Philadelphia Warriors, besejrede New York Knicks.

Det er en rekord, der er mere end bare almindeligt svær at slå, og ingen er kommet tættere på, end Kobe Bryant gjorde med sine 81 point tilbage i januar 2006.

Men natten til tirsdag gjorde Cleveland Cavaliers’ største stjerne, shooting guard Donovan Mitchell, et ganske hæderligt og helhjertet forsøg.

I en overtidssejr på 145-134 mod Chicago Bulls formåede 26-årige Mitchell, der i sommer skiftede fra Utah Jazz til Cleveland, nemlig at score hele 71 point, hvilket er den største pointhøst af en spiller i en enkelt kamp siden de føromtalte 81 point af Kobe Bryant.

En af de bedste præstationer nogensinde

Mens Kobe Bryant scorede sine 81 point i 2006 i en relativt sikker sejr, så var det anderledes tæt mellem Cleveland Cavaliers og Chicago Bulls natten til tirsdag.

Det endte ganske vist med en sejr på 11 point, men det forspring blev først bygget i de fem minutters ekstra basketball, der blev spillet efter, at slutsignalet lød efter fjerde periode. Her var stillingen nemlig helt lige.

Kun Wilt Chamberlain, Kobe Bryant og David Thompson har scoret flere point i en NBA-kamp end Donovan Mitchell.
Kun Wilt Chamberlain, Kobe Bryant og David Thompson har scoret flere point i en NBA-kamp end Donovan Mitchell.Flashscore

Og det var da også netop Donovan Mitchell, der sørgede for at stillingen var lige efter fire perChicago Bullsioders basketball, da han med ganske få sekunder tilbage med vilje brændte et straffekast, selv samlede bolden op og scorede – og herefter stod Mitchell for hele 13 point i overtiden.

”Vi blev forkælet med en af de allerstørste præstationer nogensinde i spillets historie. Hvert eneste play han (Donovan Mitchell, red.) lavede var et nødvendigt play,” kommer det fra Cavaliers-head coach JB Bickerstaff til ligaens egen hjemmeside ovenpå sejren.

”Det gør mig ydmyg”

Donovan Mitchell nøjedes dog ikke kun med at score 71 point i sejren mod Chicago, for den 26-årige guard var direkte involveret i hele 99 af Cavaliers’ point. Med 11 assists, hvoraf de seks var til trepointsskud, var Mitchell nemlig involveret i stort set det hele.

For den dygtige guard er det helt vildt at komme i selskab med et navn som Wilt Chamberlain, selvom den legendariske center dog hele fem gange formåede at score flere point i en kamp, end Donovan ’Spida’ Mitchell gjorde natten til tirsdag.

”Det gør mig ydmyg. Jeg er målløs. For mig er det ikke kun dét, at jeg gjorde det (scorede 71 point, red.), men også at jeg gjorde det i en præstation, hvor vi kom tilbage og vandt – og også måden hvorpå vi vandt. Det er skørt,” fortæller Donovan Mitchell ovenpå sin kraftpræstation.

Med sejren indtager Cleveland Cavaliers fjerdepladsen i Eastern Conference, kun overgået af Boston Celtics, Brooklyn Nets og Milwaukee Bucks. Natten til torsdag skal Mitchell og Co. igen i aktion, når de møder Phoenix Suns.