Baskerlandet skal skærpe Skjelmose inden Liège-satsning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Baskerlandet skal skærpe Skjelmose inden Liège-satsning

Baskerlandet skal skærpe Skjelmose inden Liège-satsning
Baskerlandet skal skærpe Skjelmose inden Liège-satsningPhoto by JASPER JACOBS / BELGA MAG / Belga via AFP
Der venter Mattias Skjelmose skrap modstand, når han mandag er til start i Baskerlandet Rundt efter tre ugers løbspause.

Men selv om han står over for en interessant styrkeprøve, er det ikke det seks dage lange etapeløb i de baskiske bakker, der er forårets store pejlemærke for den 23-årige københavner.

Blikket er rettet mod Ardenner-løbene Amstel Gold Race, Flèche Wallone og Liège-Bastogne-Liège senere på måneden, fastslår han.

"Ardenner-klassikerne er mit store mål, frem for alt Liège-Bastogne-Liège. Sammen med Lombardiet Rundt er det det eneste monument for ryttere af min type".

"Sidste år lavede jeg gode resultater i de tre løb, især podiepladsen i Flèche Wallonne. Jeg ser virkelig frem til de løb", siger Skjelmose i en pressemeddelelse fra Lidl-Trek-holdet.

Efter afslutningen på Paris-Nice for tre uger siden har han blandt andet været i højdetræningslejr for at forberede sig til en hektisk april.

Og med modstandere som Jonas Vingegaard, Primoz Roglic, Juan Ayuso og Remco Evenepoel får han sin sag for fra første dag i Baskerlandet.

"Jeg glæder mig til det. Når jeg kører, vil jeg altid vise, hvad jeg kan, og værdien bliver kun større, når det sker imod de bedste. Det stimulerer mig og hjælper mig til at finde ud af, hvor jeg står".

"Vi får brug for en stor præstation for at vinde og for at komme til Ardenner-klassikerne med moral og den rigtige form", siger Mattias Sjelmose.

Sidste år sluttede han som samlet nummer seks i Baskerlandet Rundt. Han lå ellers på tredjepladsen inden sidste etape, men en dårlig dag skubbede ham ned fra podiet.

En "bittersød følelse" for Skjelmose, der dog mener, han lærte af skuffelsen.

"Jeg håndterede det, fik selvtilliden tilbage, og så tog jeg til Ardennerne med ny motivation. Det endte med, at jeg lavede nogle rigtig gode resultater i Belgien", siger han.

Etapeløbet i Baskerlandet begynder med en ti kilometer lang enkeltstart mandag eftermiddag.