Anders Antonsen tager en flot skalp: Udspiller inder i stor opvisning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Anders Antonsen tager en flot skalp: Udspiller inder i stor opvisning

Anders Antonsen tager en stor skalp: Udspiller inder i stor opvisning
Anders Antonsen tager en stor skalp: Udspiller inder i stor opvisningProfimedia
Tirsdag gik Viktor Axelsen videre i herresingle ved Malaysia Open efter en overbevisende indsats, og onsdag gjorde Anders Antonsen ham kunsten efter.

Den 26-årige aarhusianer var oppe imod indiske H.S. Prannoy, der er nummer otte på verdensranglisten, og der var aldrig tvivl om udfaldet i den meget sikre danske sejr.

Anders Antonsen, der selv er nummer ni i verden, vandt med 21-14, 21-11.

Han er dermed klar til anden runde i den store Super 1000-turnering i Kuala Lumpur, hvor japanske Koki Watanabe er næste modstander.

Anders Antonsen lagde meget aggressivt fra land og spillede meget direkte i den første del af opgøret. Særligt på den forreste del af banen pressede han Prannoy, som konstant var i defensiven.

Inderens force er ellers den offensive spillestil, men den blev underkuet i det meste af første sæt. I glimt viste han klassen og tvang bolden i gulvet med sit effektive krydssmash, men Antonsen havde overordnet styr på det.

Begyndelsen på andet sæt var en tand mere lige end i første sæt.

Prannoy var sågar foran i en periode, men Anders Antonsen var et niveau over sin indiske modstander og rystede ikke på hånden.

Faktisk var det kun i de perioder, hvor danskeren slækkede lidt på koncentrationen, at Prannoy havde en reel chance for at spille med.

Inderen formåede dog langtfra at udnytte de gode perioder. I stedet viste han tegn på at have læst vinden i hallen forkert. I hvert fald sendte han bolden ud over baglinjen et hav af gange.

Det nød Antonsen godt af, og så længe han holdt tempoet højt, var der ingen tvivl om styrkeforholdet.