Højt at flyve og dybt at falde: Danske damesingler ryger hurtigt ud af French Open

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Højt at flyve og dybt at falde: Danske damesingler ryger hurtigt ud af French Open
Danske damesingler ryger hurtigt ud af French Open
Danske damesingler ryger hurtigt ud af French OpenProfimedia
Hvedebrødsdagene efter den første World Tour-triumf i fem år sluttede hurtigt for badmintonspilleren Mia Blichfeldt.

Tre dage efter finalesejren i German Open, røg hun ud af første runde i den noget større turnering French Open.

Blichfeldt tabte til verdensranglistens nummer seks, He Bingjiao fra Kina, i to sæt med cifrene 18-21, 10-21.

Danskeren, der selv rangerer som nummer 20, kom ellers fint fra land og førte 9-5 og 15-12 i første sæt. Men derefter vandt Bingjiao fem dueller på stribe og overtog initiativet i sættet.

Hun tilspillede sig sætbolde ved 20-17 og slog til i andet forsøg.

I andet sæt fjernede kineseren hurtigt al tvivl om, hvilken vej det gik. Fra stillingen 4-4 vandt hun ni ud af de næste ti point og bragte sig foran 13-5.

Ved 20-8 afværgede Blichfeldt de første to matchbolde, men endte med at tabe sættet 10-21.

Det er anden gang i 2024, at Bingjiao agerer endestation for Blichfeldt. Det samme skete i Malaysia Open i januar. Også dengang i første runde.

Også en anden dansk deltager i damesingle, Line Kjærsfeldt, kan pakke sine ketsjere sammen og rejse videre til næste turnering. Hun tabte i tre sæt til Yvonne Li fra Tyskland.

Kjærsfeldt tog første sæt i overbevisende stil, men var ikke i nærheden af tyskeren i de to næste. Yvonne Li vandt med 14-21, 21-10, 21-12.

Senere onsdag har Line Christophersen chancen for at blive eneste danske damesingle i anden runde, når hun møder Pai Yu-Po fra Taiwan.

French Open rangerer som Super 750-turnering. Det er tredje niveau ud af seks i World Tourens turneringshierarki.