Frederik Vestis Formel 2-mirakel blev spoleret af snedig franskmand

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Frederik Vestis Formel 2-mirakel blev spoleret af snedig franskmand
Lige ved og næsten for Vesti i Abu Dhabi
Lige ved og næsten for Vesti i Abu DhabiTaidgh Barron/Zuma/Ritzau Scanpix
Frederik Vesti bevarede titelchancen med lørdagens sejr i sprintløbet i Abu Dhabi, men miraklet udeblev i søndagens grandprix for den danske Formel 2-racerkører.

Den 21-årige vejlenser sluttede som nummer tre søndag, og det var ikke nok til at hente de 16 point, han manglede op til franske Théo Pourchaire, som er ny Formel 2-mester.

Den danske Prema-kører startede som nier og skulle som minimum i top-3, hvis mesterskabet overhovedet skulle være inden for rækkevidde.

En tredjeplads og et point for at sætte hurtigste omgang ville give ham de 16 point, han manglede op til Pourchaire, som samtidig skulle slutte uden for top-10.

Vesti satte dog ikke hurtigste omgang, og da Pourchaire samtidig sluttede som nummer seks, skulle Vesti have vundet grandprixet, hvis titlen skulle have tippet i dansk retning.

Vesti udnyttede mange tidlige pitstops til at komme op som toer, men det helt store spørgsmål var, hvor han ville komme ud efter sit sene pitstop, og hvor langt han ville kunne køre sig frem på det hurtige soft-dæk efterfølgende.

Han kom ud fra pitten lige bag netop Pourchaire, og det blev reelt afgørelsen. For Pourchaire kunne holde Vesti i en duel længe, og dermed blev Vestis forhåbninger om mere end top-3 sværere.

Vesti nåede podiet på sidste omgang med en satset overhaling, men Pourchaire sørgede lidt bagved for, at det ikke rokkede ved placeringen af mesterskabspokalen.

Det blev til seks sejre samlet set i grandprixer og sprintløb i løbet af sæsonen for Vesti. Pourchaire hentede kun en enkelt sejr, men har til gengæld hentet point mere stabilt end danskeren gennem sæsonen.

Vesti er på kontrakt hos fabriksholdet Mercedes og har allerede to gange fået lov til at køre Formel 1-træning for storholdet.