Atletico Madrid knuser Reals fantastiske stime på kynisk maner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Atletico Madrid knuser Reals fantastiske stime på kynisk maner

Atletico Madrid knuser Reals fantastiske stime på kynisk maner
Atletico Madrid knuser Reals fantastiske stime på kynisk manerProfimedia
Real Madrid har været ustoppelig i La Liga - lige indtil søndag aften. På udebane hos lokalrivalen Atlético Madrid løb topholdet ind i et toptændt publikum og en toptændt modstander, som ikke havde i sinde at dele gaver ud.

Den tidligere Real Madrid-spiller Álvaro Morata scorede to mål og Antoine Griezmann scorede et enkelt, og så vandt Atlético Madrid med 3-1.

Det betyder, at Real Madrids stime på fem sejre ud af fem mulige i La Liga blev brudt. Og klubben indtager nu ikke længere førstepladsen.

Det gør derimod klubbens ærkerival nummer et, FC Barcelona. Selv er Real Madrid på tredjepladsen. Atlético Madrid er på femtepladsen.

Álvaro Morata åbnede målscoringen allerede efter fire minutter. Samuel Lino krøllede bolden ind i feltet til angriberen, der stensikkert scorede til 1-0.

Atlético Madrid var flyvende i første halvleg, og Real Madrid blev knust og kørt over på alle parametre.

Kamp statistik
Kamp statistikOpta by Stats Perform

Målet til 1-0 afslørede en akilleshæl hos gæsterne. Særligt den centrale defensiv vaklede, og det kom til udtryk igen efter 18 minutter, da Antoine Griezmann helt fri i feltet steg op og pandede værterne på 2-0.

Toni Kroos bragte optimismen tilbage hos Real Madrid, da han efter 35 minutter først snød Marcos Llorente med en effektiv skudfinte og siden bankede kuglen i nettet ved foden af nærmeste stolpe fra kanten af feltet.

Kort før pausen havde Real Madrid bolden i nettet, men målet blev annulleret for offside. Og lige efter pausen øgede Atlético Madrid igen til tomålsføring.

Igen sejlede Real Madrids centrale forsvar. Helt fri steg Álvaro Morata op til et velplaceret indlæg fra Saúl Ñíguez i mellemrummet mellem de to stoppere og stangede værterne på 3-1.

Real Madrid forsøgte at stable et pres på benene, og Brahim Díaz leverede et lovende indhop. Men rigtig farligt blev det aldrig, og Real Madrids stime blev ødelagt.