Aktivist afbryder snooker-VM med protest: Overøser sig selv med maling

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Aktivist afbryder snooker-VM med protest: Overøser sig selv med maling
Der måtte rengøringsfolk i aktion mandag, da en aktivist afbrød VM i snooker.
Der måtte rengøringsfolk i aktion mandag, da en aktivist afbrød VM i snooker.Profimedia
Det lykkedes mandag en aktivist at afbryde verdensmesterskabet i snooker ved at klatre på et spillebord og overøse sig selv med orange pulvermaling.

En anden aktivist prøvede ligeledes at lime sig selv til turneringens andet snookerbord, før dommeren fik stoppet hende.

Aktivisterne kommer fra organisationen Just Stop Oil, der vil have den britiske regering til at standse godkendelse og produktion af nye fossile brændstoffer.

Organisationen identificerer selv demonstranterne på det sociale medie Twitter som den 52-årige museumsarbejder Margaret Reid og studerende ved Exeter Universitet Eddie Whittingham på 25 år.

Just Stop Oil har lagt en video af hændelsen på Twitter, hvor man kan se en mand i en hvid t-shirt hoppe på det ene bord, hvorefter han overøser sig selv med pulvermaling, før han bliver slæbt væk.

"Det har jeg aldrig set før til en snooker-begivenhed," siger den syvdobbelte verdensmester og kommentator ved BBC Stephen Hendry.

Opgøret mellem Englands Robert Milkens og Joe Perry ved bord ét blev suspenderet, mens kampen mellem Nordirlands Mark Allen og Kinas Fan Zhengyi fortsatte efter 40 minutter.

Dog var det først, efter at rengøringsfolk havde været i aktion.

Snooker-verdensmesterskabet er sponsoreret af den britiske biludlejer Cazoo, hvilket tilsyneladende er grunden til, at aktivisterne har interesseret for netop denne sport.

Just Stop Oil har for nylig iscenesat flere demonstrationer.

Blandt andet var det også aktivister fra organisationen, der smed suppe på Vincent van Gogh's maleri "Solsikker" på London's National Gallery i oktober.

Aktivister fra Just Stop Oil løb også i juli på racerbanen under Storbritanniens Grand Prix, Formel 1-løbet som afholdes på racerbanen Silverstone.