AaB henter ny administrerende direktør i Viborg

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB henter ny administrerende direktør i Viborg

AaB henter ny administrerende direktør i Viborg
AaB henter ny administrerende direktør i ViborgProfimedia
AaB har efterhånden længe været på udkig efter en permanent løsning til posten som administrerende direktør, og nu er den fundet.

Klubben fra 1. division har hyret Michael Tuxen Boll, som kommer fra en stilling som kommerciel chef hos Viborg FF.

Det oplyser nordjyderne på deres hjemmeside onsdag formiddag.

"Efter en grundig og professionel proces med et stort antal ansøgere fra både Danmark og udlandet mener vi, at vi med valget af Michael Tuxen Boll har fundet den rette person til opgaven", siger bestyrelsesformand Niels David Nielsen.

"Vi har ikke lagt skjul på, at vores nye administrerende direktør, ud fra hvor vores klub står i dag, skulle besidde stærke salgsmæssige kompetencer, og det har Michael til fulde".

AaB har været uden en permanent administrerende direktør, siden Thomas Bælum stoppede i klubben i marts sidste år.

Siden da har økonomichef Jesper Dalum varetaget opgaverne som administrerende direktør.