18-årig komet redder Real Madrid fra fiasko i ophedet derby

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

18-årig komet redder Real Madrid fra fiasko i ophedet derby

Alvaro Rodriguez jubler over sin sene udligning
Alvaro Rodriguez jubler over sin sene udligningProfimedia
Trods en halv time i overtal var Real Madrid på kurs mod nederlag i derbyet mod Atlético Madrid, men fik reddet 1-1 i land takket være den kun 18-årige indskifter Alvaro Rodriguez.

Resultatet betyder, at FC Barcelona søndag kan øge sit forspring til Real Madrid til ti point, hvis holdet ude slår Almeria.

Atlético Madrid ligger langt fra mesterskabsduellen nummer fire i La Liga efter kamp nummer 612 under Diego Simones ledelse, hvilket er en tangering af Luis Aragones' klubrekord for flest kampe som cheftræner.

Atlético Madrid åbnede opgøret på udebane offensivt og optimistisk, hvilket lovede godt for kampen, men det udviklede sig langt fra sprudlende.

Real Madrid - Atletico Madrid
Real Madrid - Atletico MadridOpta by Stats Perform

Efter et par langskud i hver sin ende udviklede kampen sig mere og mere i retning af en taktisk affære uden mange chancer.

Real Madrid var tålmodig i sin spilopbygning, mens udeholdet var mere direkte. Ingen af delene var dog specielt succesfulde, og det var derfor 0-0 efter en halvtam første halvleg.

Kampbilledet fortsatte efter pausen, hvor Vinicius Junior var lige ved at finde Karim Benzema, og Antoine Griezmann sparkede forbi rammen i den anden ende, inden kampen efter 64 minutter lukkede sig endnu mere.

Angriberen Angel Correa gav således hjemmeholdets stopper Antonio Rüdiger en albue i maven i forbindelse med et indkast, og det blev takseret til et rødt kort.

Holdopstillinger
HoldopstillingerOpta by Stats Perform

Atlético Madrids mission var derfor ren overlevelse i den sidste halve times tid, og det klarede holdet fremragende frem til det 78. minut, hvor det endda også blev 0-1 på klassisk Atlético-manér.

Griezmann slog et frispark frem i feltet, hvor forsvarsspilleren José Giménez steg højt til vejrs og headede bolden ind bag Thibaut Courtois.

Udeholdet lugtede tre point, men efter 85 minutter pandede angriberen Alvaro Rodriguez i sin kun anden ligakamp for Real Madrid bolden i nettet efter Luka Modrics hjørnespark.