Xavi tror på nyt mesterskab til FC Barcelona: "En evighed tilbage i ligaen"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi tror på nyt mesterskab til FC Barcelona: "En evighed tilbage i ligaen"

Xavi har stor tiltro sit hold.
Xavi har stor tiltro sit hold. Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Det så i lang tid godt ud for de spanske mestre fra FC Barcelona, da de spillede den seneste udgave af El Clasico mod Real Madrid.

Men endnu en pragtpræstation med to mål af den 20-årige englænder Jude Bellingham gjorde, at Barcelona-mandskabet måtte gå tomhændet fra opgøret.

Trods skuffelsen har Barcelonas cheftræner, Xavi, dog en klar besked til sine spillere.

"Beskeden til mine spillere er, at sæsonen er lang. Det er kun den 11. kamp," siger Xavi ifølge nyhedsbureauet AFP.

"Vi er frustrerede og oprevede, men vi bliver nødt til at fortsætte."

Den 43-årige catalonier er fortrøstningsfuld for sæsonen, og han sammenligner nederlaget med sidste sæson.

Barcelona tabte også det første opgør mod Real Madrid, men vandt både returkampen og mesterskabet.

"Sidste år tabte vi også, og der er en evighed tilbage i ligaen. Vores spil tog et skridt fremad, og det var det, vi ønskede," siger Xavi.

Barcelona ligger efter weekendens nederlag på en fjerdeplads i den spanske liga. Det er fire point færre end Real Madrid på førstepladsen.

Det catalanske hold møder lørdag aften Real Sociedad på udebane.