Weekendens overraskelser ifølge 11Hacks : AC Milan, Liverpool og Legia kan få problemer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Weekendens overraskelser ifølge 11Hacks : AC Milan, Liverpool og Legia kan få problemer

Opdateret
Jürgen Klopp og co. kan sagtens få problemer mod bysbørnene fra Everton.
Jürgen Klopp og co. kan sagtens få problemer mod bysbørnene fra Everton.DARREN STAPLES-AFP
Hvem vinder/hvem taber? Det er det spørgsmål, som sportsfans og eksperter over hele verden stiller sig selv dagligt. Oftest lader de sig dog mere styre af følelser og deres egne indtryk end af konkrete tal og sandsynligheder. Det rigtige svar på spørgsmål er altid af stor interesse. Især hvis den ser favoritholdet som taberen. Derfor vil Flashscores redaktion hver fredag, i samarbejde med et hold analytikere fra det tjekkiske datafirma 11Hacks præsentere analyser af kampe, hvor dataene tyder på et (u)forventet resultat.

Milan - Torino

Milan har ikke vundet i fem kampe i ligaen. I storkampene mod Roma, Lazio og Inter blev det til et enkelt point mod førstnævnte, og det lykkedes heller ikke at vinde mod Lecce, hvor de dog fik et enkelt point, samt Sassuolo, der vandt med hele 5-2 i Milano. Desuden var de 14 mål, som de indkasserede, ikke resultatet af tilfældigheder, men af et stort antal skud inkasseret fra farlige områder.

I begyndelsen af januar havde Milan ifølge vores matematiske modeller stadig det næstbedste forsvar i ligaen. De lå på samme niveau som Napoli og Inter, hvad angår antallet af skud, der blev lukket ind i målet. Kun Romas spillere gav færre farlige chancer væk til deres modstandere.

Dette er et godt eksempel på, hvordan skader til nøglespillere og en underpræsterende målmand har stor indflydelse på et holds spil. I de sidste tre kampe har Fikayo Tomori været ude af spillet på grund af en skade, mens den defensive midtbanespiller Bennacer har været ude af spillet i de sidste to kampe. Og og med en vigtig ottendedelsfinale i Champions League mod Tottenham i sigte, er ingen af dem til rådighed i den næste ligakamp.

Skabte chancer mod Milan i de seneste fem kampe
Skabte chancer mod Milan i de seneste fem kampeFlashscore

Et langvarigt problem har været fraværet af målmand Mike Maignan, som var en af nøglepersonerne i titelsæsonen. Mens Milan i ham havde den bedste målmand i Serie A, har de med hans afløser Ciprian Tătărușan i stedet den dårligste. Ifølge vores matematiske modeller har den rumænske målmand inkasseret fem mål mere, end han burde have gjort ud fra kvaliteten af modstandernes afslutninger. I forhold til antal spillede minutter, der er der ingen andre Serie A-spillere, der klarer sig så dårligt.

I et direkte opgør mellem sjette- og syvendepladsen i tabellen møder AC Milan Torino på hjemmebane. Ivan Jurics drenge ligger gennemsnitligt i ligaen, når det gælder kvaliteten af de chancer, der skabes, og de har det sjettebedste forsvar i ligaen. Hertil er den glimrende målmand Vanja Milinkovic-Savic meget medvirkende.

Derudover formår Torino at skabe farlige chancer fra de standardsituationer, hvorpå Milan allerede har indkasseret ni mål, hvilket er det samme antal som nummer sjok, Cremonese. Den største fare for Milans forsvar er her Alessandro Buongiorno, som, selv om han endnu ikke har scoret i denne sæson, jævnligt har chancer.

Liverpool-Everton

Liverpools nuværende tiendeplads i Premier League er resultatet af en lang række faktorer. Det drejer sig bl.a. om træthed eller skader hos nøglespillere, manglende forstærkninger på midtbanen, mislykkede taktiske ændringer, defensive fejl og i høj grad også uheld.

Alt dette har haft en stor indvirkning på holdets defensive præstation, som er den femte dårligste i Premier League, når det gælder kvaliteten af de chancer, der er blevet lukket ind. Det er mere eller mindre på linje med Bournemouth, Leicester og Crystal Palace. Mens Arsenal og Manchester City i gennemsnit indkasserer 0,8 forventede mål pr. kamp, ligger Liverpool således på 1,5 i øjeblikket.

Chancer inkasseret i Premier League
Chancer inkasseret i Premier LeagueFlashscore

Situationen var endnu værre efter genoptagelsen af ligaen i december, dvs. i de sidste seks kampe, de harspillet. Intet andet hold har i denne periode lukket så mange store chancer til modstanderne i mål.

Da the Reds i den rækkefølge har mødt Aston Villa, Leicester, Brentford, Brighton, Chelsea og senest Wolverhampton, burde de ifølge matematiske modeller have inkasseret 10 mål. I virkeligheden har Klopps forsvar lukket 11 ind.

Selv om Liverpool i den anden ende af banen ikke har disse problemer og kommer til chancer næsten lige så ofte som Manchester City, holdet med det bedste angreb i Premier League, så oplever de offensive spillere en periode, hvor de brænder den ene chance efter den anden. Salah og Darwin Nunez har kun formået at score én gang siden december, men de har i den periode haft hele 25 afslutninger. Ud fra kvaliteten af chancerne burde de have scoret mindst fem gange.

Everton er uden tvivl et af de mest defensivt sårbare hold i Premier League, men med den nye træner Sean Dyche i spidsen holdt de i sidste kamp Arsenal på en respektabel afstand fra deres mål, ligesom de inde i målet har Jordan Pickford, en af de bedste målmænd i indeværende sæson.

Desuden skaber Everton nok chancer (Tarkowski, Onana og Calwert-Lewin er de farligste), og Liverpool vil med stor sandsynlighed være uden den skadede Van Dijk. Dette er en kamp, hvor alt kan ske.

Legia - Cracovia

Dette er en kamp mellem to jævnbyrdige hold i Polens Ekstraklasa, som begge med meget at spille for. Cracovia, der i øjeblikket er placeret på sjettepladsen, burde være nummer fem ifølge den matematiske måling af forventede point, hvilket primært skyldes deres virkelig gode defensive præstationer.

Med hensyn til kvaliteten af de skud, der bliver lukket ind, er de de fjerdebedste i hele ligaen. Holdet forsvarer de centrale rum i deres bagkæde rigtig godt, og målmand Karol Niemczycki har også bidraget væsentligt til holdets solide defensive præstationer.

Han er en af de bedste målmænd i ligaen lige nu, og i forhold til data præsterer han på samme måde som Vladan Kovacevic  fra ligaens førende hold Rakow. Cracovia har således indtil videre kun lukket ni mål ind i åbent spil og kun 14 i alt inklusive straffespark.

I forhold til forsvaret er Legia tilsvarende gode. Deres unge målmand Tobiasz Kacper er dog endnu ikke på højde med Niemczycki. Med hensyn til antallet og kvaliteten af skabte chancer har begge hold næsten det samme antal, og det samme gælder i forhold til at tage og forsvare dødbolde.

Med så jævnbyrdige data er dette endnu en kamp fra weekendens runder, hvor underdoggen har mulighed for at skabe en overraskelse.

Følg alle kampene på Flashscore.com for at se, om favoritterne trækker det korteste strå.