Træt og stolt Axelsen: En kamp på virkelig højt niveau

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Træt og stolt Axelsen: En kamp på virkelig højt niveau

Træt og stolt Axelsen: En kamp på virkelig højt niveau
Træt og stolt Axelsen: En kamp på virkelig højt niveauProfimedia
Efter 66 minutters slid blev Viktor Axelsen søndag den første vinder nogensinde af den nystartede badmintonturnering Japan Masters.

22-20, 21-17 vandt verdensetteren over kinesiske Shi Yuqi i sin comebackturnering efter en mindre skadespause.

"Det var en herresinglekamp på virkelig højt niveau."

"Shi Yugi er en rigtig stærk modstander, og hvis han havde formået at vinde første sæt, kunne det være gået begge veje", siger Axelsen ifølge TV 2 Sport.

Axelsen står i næste uge til at spille China Masters, der som Super 750-turnering rangerer lige over Japan Masters.

Men en træt dansk stjerne vil ikke tænke så langt frem endnu.

"Jeg har en regel om, at når jeg spiller finale, giver jeg mig selv nogle timer til at nyde det", siger Axelsen.

China Masters er på grund af coronapandemien ikke blevet afviklet siden 2019.

Efter China Masters i Shenzhen resterer kun et par helt små turneringer, inden det midt i december gælder sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, i kinesiske Hangzhou.