To scoringer i tillægstiden gav Arsenal vital sejr i mesterkampskampen på Villa Park

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

To scoringer i tillægstiden gav Arsenal vital sejr i mesterkampskampen på Villa Park

Arsenals spillere jubler efter en af deres fire scoringer mod Aston Villa
Arsenals spillere jubler efter en af deres fire scoringer mod Aston VillaAFP
Arsenal kom tilbage på vindersporet i den engelske Premier League, da holdet lørdag eftermiddag to gange var bagud mod Aston Villa men endte med at vinde 4-2 takket være to scoringer mål i tillægstiden.

Hjemmeholdet fik en drømmestart, da Ollie Watkins effektivt omsatte et kontraktangreb efter et boldtab højt på banen af Arsenal.

Det var en livlig start, hvor Arsenal straks satte tryk på offensivt for at få neutraliseret chokstarten.

Bukayo Saka bankede udligningen op i nettaget på en ripost efter et kvarter, men det så ud til at tage toppen af Arsenals intensitet og løbevillighed.

Efter en halv times spil blev det straffet af Aston Villa. Brasilianske Philippe Coutinho fik frit skud fra 13 meters afstand inde i feltet og lagde sikkert bolden ind.

Aston Villa - Arsenal
Aston Villa - ArsenalOpta by Stats Perform

Arsenals mesterskabsaspiranter er inde i sit største formdyk i sæsonen. I de seneste tre ligakampe er det blot blevet til et enkelt point, og Manchester City er kommet på omgangshøjde pointmæssigt.

Sejrene kommer ikke let til London-klubben for tiden, og lørdagens tur til Birmingham var ingen undtagelse.

Mikel Artetas mandskab kom dog ud med den nødvendige energi efter pausen. Aston Villa blev trykket i bund, og Arsenal blev mere og mere nærgående.

Udbyttet kom efter en times spil, da en hjørnesparks kombination satte Oleksandr Zinchenko op til skud lidt uden for feltet. Ukrainerens svirp med venstreskøjten sendte bolden ind fladt ved nærmest stolpe.

Stillingen i England
Stillingen i EnglandOpta by Stats Perform

Martin Ødegaard burde med et kvarter igen have sørget for føringen, men uvant for den stærke tekniker sparkede han forbi helt fri omkring straffesparkspletten.

Aston Villa var fortsat farlig på kontra, og Leon Bailey ramte overliggeren små ti minutter før tid. Det skulle vise sig, at opstanderen var på Arsenals side lørdag.

Et par minutter inde i overtiden hamrede Jorginho et kanonskud afsted mod Villas mål. Det tog undersiden af overliggeren og sprang herefter ned i ryggen på Villa-keeper Emiliano Martínez, inden bolden gik i kassen.

En kæmpe forløsning for Arsenal, der med sejren rykker tre point foran Manchester City efter 23 spillerunder.

Et par minutter senere havde Aston Villa sendt hele kavaleriet frem i en satsning på et hjørnespark. Det blev straffet af Arsenal, som fik spillet hurtige Gabriel Martinelli alene igennem med et frit mål. Han lukkede festen til 4-2.