Kyniske City melder sig tilbage i titelkampen med flot 3-1 sejr over Arsenal på Emirates

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kyniske City melder sig tilbage i titelkampen med flot 3-1 sejr over Arsenal på Emirates

Jack Grealish jubler over sin scoring til 2-1 mod Arsenal
Jack Grealish jubler over sin scoring til 2-1 mod ArsenalProfimedia
Manchester City meldte sig onsdag aften tilbage i titelkampen i Premier League, da de udlignede Arsenals forspring i toppen af tabellen ved at vinde 3-1 på Emirates Stadium mod London-holdet, der dermed led sit 9.nederlag i træk mod Pep Guardiolas tropper.

Begge mandskaber begyndte kampen med masser af respekt for hinanden i en påpasselig start, hvor holdene efterlod meget lidt plads til de kreative kræfter på begge hold til at kunne gøre en forskel.

Det var forventet, at hjemmeholdet, der har lidt flest nederlag mod netop Manchester City i klubbens Premier Leagues historie, ville komme blæsende i højt tempo fra start, men i stedet var det egentlig gæsterne, der først fik styr på nerverne, dog uden at være i stand til at kunne skabe de helt åbne chancer.

Den norske landsholdsangriber Erling Haaland var mod forventning blevet klar til kampen efter at han måtte lade sig udskifte mod Aston Villa med en mindre skade. Og Haaland havde nær bragt gæsterne foran efter 15 minutter, da Riyad Mahrez fandt ham med en følt aflevering, men i stedet for at sparke direkte på mål, afleverede nordmanden fra en spids vinkel bolden tilbage i feltet og chancen løb ud i sandet.

Arsenal kunne have taget føringen efter 21 minutter, da Oleksandr Zinchenko fandt Eddie Nketiah med en flot skruet aflevering ind feltet, men Nketiah headede forbi mål, da han burde have scoret. I stedet var det gæsterne, der tog føringen efter 24 minutter, da Kevin de Bruyne udnyttede en svag tilbagelægning fra Takehiru Tomiyasu til Aaron Ramsdale og lobbede den flot over Arsenal-målmanden.

Arsenal - Manchester City
Arsenal - Manchester CityOpta by Stats Perform

Tomiyasu havde derefter mulighed for at gøre skaden god igen blot tre minutter senere, men sparkede over på en helflugter i feltet.

City virkede til at have greb om kampen, men Arsenal fik udlignet tre minutter før pausen da, Bukayo Saka sikkert eksekverede et straffespark efter at målmand Ederson blev dømt til at havde nedlagt Nketiah.

En lidt rodet forestilling mere rig på dramatik end på god fodbold fortsatte efter pausen, hvor City virkede som om de havde mest styr på kampen, mens Arsenal havde svært ved at vriste sig fri af de tætte markeringer.

Stillingen i Premier League
Stillingen i Premier LeagueOpta by Stats Perform

Gæsterne troede at de havde vundet et straffespark ti minutter efter pausen, da Gabriel rev Haaland klart ned i feltet, men VAR-tjekket viste, at nordmanden stod offside i den situation. City blev ved med at dominere, og var meget tæt på igen at tage føringen efter 68 minutter, da Rodri kom højest til et frispark fra de Bruyne, men Ramsdale fik en hånd på Rodri´s hårde hovedstød.

Efter 72 minutter måtte hjemmeholdets bolværk så endelig kapitulere igen, da Bernardo Silva spillede Haaland fri og via Ilkay Gündogan blev bolden spillet videre til den tililende Jack Grealish, som sendte den iskoldt ind bag Ramsdale.

Og med ni minutter igen satte Haaland så sidste søm i Arsenals ligkiste, da de Bruyne viste stort overblik ved at finde nordmanden i feltet og Haaland sendte bolden kynisk ind bag Rasmsdale til stor skuffelse for hjemmeholdets ellers entusiastiske fans.

Manchester City fører nu tabellen på målforskel foran Arsenal, begge hold har 51 points, men City har spillet en kamp mere end London-holdet.