Optakt, Arsenal - Manchester City : Norsk tvekamp kan afgøre mesterskabet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt, Arsenal - Manchester City : Norsk tvekamp kan afgøre mesterskabet

Kan Arteta tage fusen på sin gamle lærermester?
Kan Arteta tage fusen på sin gamle lærermester?Profimedia
Et sandt brag venter onsdag aften på Emirates, når Arsenal skal komme de sidste par kampes formkrise til livs, hvis de vil slå deres forfølgere og titelholderne fra Manchester City. Vi har set nærmere på de to hold og de små kampe i kampen inden storkampen, der er første gang i denne sæson, de to hold mødes i ligaen.

Det er ikke en hvilken som helst udskudt kamp, der venter i Premier League onsdag aften, og nærmest overskygger de Champions League-kampe, der også spilles der. For det er en kamp, der er en potentiel gamechanger for de to klubber, i forhold til deres muligheder for at vinde det engelske mesterskab.

Se statistikker og H2H om kampen her

Arsenal har haft en aldeles strålende sæson, hvor de har spillet nærmest sexet fodbold, drevet af deres norske midtbanedirigent Martin Ødegaard. Nordmanden, der allerede blev storhypet som bare15-årig og i en tidlig (nok for tidlig) alder derfor skiftede til Real Madrid, har for alvor fundet sit ståsted i fodboldtilværelsen hos Arsenal.

Han har været indblandet i stort set alt deres offensive spil og har dertil bidraget med otte scoringer, hvilket gør ham til topscorer for Gunners. Oven i hatten har han sørget for fem assists og skabt 10 store chancer, 15 vellykkede stikninger og lagt 47 indlæg, der har ramt målet. Hans betydning for Arsenals chancer for et mesterskab kan altså ikke overvurderes.

 På den anden banehalvdel står hans fysisk noget mere frygtindgydende landsmand, Erling Braut Haaland. Som naturligt fixpunkt for Citys angreb har han forsynet sit hold med absurde 25 mål i 21 kampe indtil videre i den engelske liga. Der har været kritik af, at hans spillestil kræver, at City laver om på deres eget spil, men man må og kan ikke klandre Haalands output.

Arsenals ændringer i startopstillingen
Arsenals ændringer i startopstillingenFlashscore

Derfor er det også et stort spørgsmål, der skal stilles, inden man udpeger en favorit til onsdagens opgør, for nordmanden er tvivlsom starter på Emirates. Hvis han ikke er klar, så ligner det en startplads til argentinske Julian Alvarez, der også afløste Haaland i sejren over Aston Villa. 

I Arsenals angreb, der er der næppe tvivl om, at formstærke Eddie Nketiah (Fire mål i 19 kampe) starter på banen med Bukayo Saka og Gabriel Martinelli til hver side. Faktisk har Arsenal haft samme starter hele seks ligakampe i træk. Eddie Nketiah har i lighed med Haaland vist en solid evne til at sætte sig selv i målfarlige situationer, hvilket understreges af hans 0,65 forventede mål pr. 90 minutter, hvilket er ligaens femtehøjeste blandt spillere med mindst 500 minutter i denne sæson.

I øjeblikket tyder hans 0,47 mål pr. 90 minutter på, at han kunne være lidt mere effektivforan mål, men hans tal før denne sæson (10 PL-mål fra 9,5 xG) tyder på, at han bør kunne forbedre sig på det område. Nketiah befinder sig også også blandt de bedste, hvad angår skud på mål (6. med 1,5) og skud i alt (7. med 3,5) pr. 90 minutter.

Haaland vs. Nketiah
Haaland vs. NketiahFlashscore

Det har faktisk været aldeles bemærkelsesværdigt, så lidt Mikel Arteta har roteret sit hold i denne sæson. Udover at læse det i de seks seneste start-11ere alene, så har det været billedet på Arsenal hele vejen siden sæsonstart. Blot 14 gange har han ændret i sin foretrukne startopstilling, mens Pep har gjort dette med City hele 53 gange. Det er dermed svært at sige, hvordan Pep ryster posen på Emirates.

Arsenals opstilling mod Brentford
Arsenals opstilling mod BrentfordOpta by Stats Perform

Troldmanden og hans lærling

En anden kamp i kampen er den mellem Mikel Arteta, der her agerer troldmandens lærling, som skal op mod sin gamle læremester i Pep Guardiola. De to har et indbyrdes varmt venskab, som skal lægges tilside onsdag aften, men det må glæde Pep at se, hvad Arteta har præsteret i Arsenal, som længe har vansmægtet siden Arsene Wenger forlod klubben. 

Med Artetas ankomst har klubben transformeret sig til et moderne spillende og taktisk fleksibelt mandskab, der har kunnet køre rundt med samtlige deres modstandere denne sæson. Vel at mærke indtil de sidste par uger, hvor et chok-nederlag til Everton samt det meget omdiskuterede uafgjorte resultat mod Brentford har bragt dem inden for rækkevidde af mægtige City.

Her blev Arsenal snydt groft, da den stor dommerfejl medførte, at Christian Nørgaard, der ellers havde stået i klar offside-position, fik sin assist til Ivan Toneys udligner godkendt. Noget af en bet for Arsenal, der nu blot har tre points forspring til City, dog med en kamp i hånden.

Så hvis det lykkedes City at blive det blot andet hold, der slår Arsenal i denne sæson efter Everton, så er døren til mesterskabet banket op for Citizens, der før har vist sig at være frygteligt skarpe mod slutningen af en sæson. Spørg blot Steven Gerrard om dette.

Meget afhænger selvfølgelig af den store nordmand i fronts fysiske form, men hvis han ikke er alvorligt ramt, så må man forvente, at han er klar og begynder på banen. Uanset hvad, så kan dette blive en af sæsonens helt store kampe i det engelske.

De seneste kampe mellem de to hold.
De seneste kampe mellem de to hold.Flashscore