Thorbjørn Olesen sæsondebuterer på PGA Tour med storspil

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Thorbjørn Olesen sæsondebuterer på PGA Tour med storspil
Thorbjørn Olesen er i forrygende form for tiden
Thorbjørn Olesen er i forrygende form for tiden AFP
Thorbjørn Olesen tog torsdag hul på sin første PGA Tour-turnering i sæsonen, og det gjorde han med manér.

Ved Mexico Open satte han en flot runde sammen og sluttede med en score på fem slag under par.

I skrivende stund, hvor ikke alle har gennemført første runde, placerer det ham på en delt fjerdeplads med ét slag op til en trio, der fører turneringen.

Også Nicolai Højgaard er kommet udmærket fra land i turneringen, der har rundt regnet 56 millioner kroner i præmiepuljen. Han sluttede med en score på tre slag under par.

Det kunne være endt en tand bedre for Højgaard, der ligesom Olesen indledte sin runde på hul ti og dermed sluttede runden på den første halvdel af banen.

På hul 7 lavede han en eagle og lå dermed i fire slag under par med kun to huller igen. På det efterfølgende hul var han få centimeter fra at sænke sit par-put, men måtte indkassere en bogey.

Hul 7 var åbenbart guf for danskerne på torsdagens runde.

Det var nemlig også her, at Thorbjørn Olesen boostede sin score, da han ligesom sin landsmand sendte sit drive helt ind på green og satte en eagle ind på scorekortet på par-fire-hullet.

Foruden sin eagle lavede Thorbjørn Olesen fire birdies og en bogey.