Holger Runes modstander mærker fordums styrke: Min power er som før

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Runes modstander mærker fordums styrke: Min power er som før

Holger Runes modstander mærker fordums styrke: Min power er som før
Holger Runes modstander mærker fordums styrke: Min power er som førPhoto by Valery HACHE / AFP
En slem håndledsskade i 2021 satte Dominic Thiem tilbage, og det er først nu, at den østrigske tennisspiller føler sig tæt på fordums styrke.

Det fortæller Thiem før onsdagens møde med Holger Rune i anden runde i ATP-turneringen Monte Carlo Masters.

"Min power var der ikke sidste år, selv om jeg begyndte at vinde kampe og spille bedre. Jeg havde heller ikke power i begyndelsen af året".

"I den seneste måned har jeg fået min power tilbage, specielt til træning. Slagene er der, og min power er som før, men jeg brugte den forkert".

"Jeg har igen fuld tillid til mit håndled og min forhånd", siger Thiem ifølge Reuters.

Mandag besejrede Thiem med overbevisende grusspil franskmanden Richard Gasquet 6-1, 6-4 i første runde.

I 2020 vandt Thiem grand slam-turneringen US Open, og samme år var han oppe som verdens nummer tre.

Siden blev Thiem skadet, og han raslede ned som verdens nummer 352 i juni sidste år. Lige nu er Thiem nummer 106, efter at han i sidste uge nåede frem til kvartfinalen i Estoril.

"Der var allerede positive tegn i Estoril, og jeg havde mandag følelsen af, at jeg i perioder kunne gøre skade med både min forhånd og baghånd", siger Thiem.

Han har vundet 17 turneringer i karrieren. Heraf er de ti vundet på grus, som er favoritunderlaget.

I 2018 og 2019 nåede Thiem finalen i grand slam-turneringen French Open, men begge gange endte det med nederlag til gruskongen Rafael Nadal.

Rune, der er nummer ni i verden og sjetteseedet i Monte Carlo, sad over i første runde grundet sin gode rangering.