Den amerikanske stjerne Taylor Fritz spiller double med Holger Rune for sjov

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Den amerikanske stjerne Taylor Fritz spiller double med Holger Rune for sjov

Taylor Fritz skal spille double med Holger Rune.
Taylor Fritz skal spille double med Holger Rune.Profimedia
Et par prominente navne slår mandag pjalterne sammen, når Holger Rune og amerikaneren Taylor Fritz stiller op i herredouble ved ATP-turneringen i Monte Carlo.

Holger Rune er nummer otte på verdensranglisten i single, mens Taylor Fritz er to pladser længere tilbage. Til gengæld vandt den 25-årige stjerne fra USA deres indbyrdes møde i Miami for et par uger siden.

Når de spiller sammen, er det ikke med et stort resultatfokus, erkender Taylor Fritz. Han forklarer i et interview med TV 2 Sport, at han spurgte Holger Rune om muligheden, da de trænede sammen i Miami.

"For mig er double halvt sjov og nogle ekstra kampe. Jeg går ikke meget op i, hvordan vi klarer os."

"Jeg spiller bedre, når jeg har den tilgang. Vi skal bare have det sjovt", siger Taylor Fritz til TV 2 Sport.

Duoen møder mandag eftermiddag Lorenzo Musetti og Simone Bolelli fra Italien i Monaco. I singlerækken skal Rune møde vinderen af mandagens duel mellem Richard Gasquet og Dominic Thiem.

Det hører til sjældenheder, at Rune stiller op i double. Danskeren var en del af konstellationer med Davis Cup-holdet i februar og ved Indian Wells i USA.

Men ellers er fokus klart mest på karrieren på egen hånd. På det seneste har Rune dog ikke haft nær så meget vind i sejlene, som han havde mod slutningen af 2022.

Han har endnu til gode at nå en finale i en turnering. For nylig meddelte Rune og den profilerede træner Patrick Mouratoglou, at de stopper samarbejdet. Tidligere havde det ellers lydt, at det skulle fortsætte frem til French Open.