Den norske tennisstjerne Casper Ruud tabte igen: Må forblive positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Den norske tennisstjerne Casper Ruud tabte igen: Må forblive positiv

Casper Ruud tabte igen.
Casper Ruud tabte igen.TIM NWACHUKWU/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Den norske tennisstjerne Casper Ruud har de seneste år spillet sig op i verdenstoppen, men i 2023 har han ikke fået en god start på sæsonen.

27-årige Casper Ruud har stadig til gode at vinde mere end én kamp i en turnering, han har stillet op i. Søndag aften led han igen et nederlag.

Hollænderen Botic van de Zandschulp slog den tredjeseedede nordmand ud i tredje runde, og Ruud må søge videre efter topformen.

"Det var egentlig en velspillet kamp, som jeg tager meget med fra. Jeg føler, at jeg begynder at finde takter til god form, både fysisk og tennismæssigt. Og det skal jeg forsøge at bygge videre på."

"Man kan kalde det et lille momentum. Selv om det blev til et nederlag, er der meget positivt, man kan tage med," siger Ruud ifølge NTB efter nederlaget i tre sæt.

Sidste år nåede Ruud finalen i Miami og tabte til det spanske teenagefænomen Carlos Alcaraz. Dermed mister han nu en god portion point til verdensranglisten.

Han har tabt 6 ud af 11 kampe i år.

Den gode nyhed for Casper Ruud er, at han nu kan se frem til at spille på grus, som er favoritunderlaget. Første opgave er i Monte Carlo i april.

"Grussæsonen står for døren, og det er det, der er godt ved tennis. Du får ret hurtigt en ny chance. Jeg skal blive ved med at være positiv og glad og bare arbejde videre. Der er mange store turneringer, som venter, og der er meget at glæde sig til," siger Ruud.

Modsat Ruud deltager danske Holger Rune fortsat i turneringen i Florida. Han møder i fjerde runde amerikaneren Taylor Fritz.