Wozniacki ekspederer kroatisk modstander ud og spiller sig videre i Indian Wells

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniacki ekspederer kroatisk modstander ud og spiller sig videre i Indian Wells

Caroline Wozniacki er klar til tredje runde af årets Indian Wells.
Caroline Wozniacki er klar til tredje runde af årets Indian Wells.Matthew Stockman/Getty Images via AFP
Caroline Wozniacki har spillet sig videre fra anden runde i Indian Wells.

Natten til lørdag dansk tid vandt danskeren 7-6, 6-3 over kroatiske Donna Vekic.

Wozniacki fik ellers en skidt start på opgøret, da hun blev brudt i allerførste parti.

Hun kom dog stærkt tilbage og brød selv Vekic i det efterfølgende.

Første sæt blev til et særdeles tæt et af slagsen, og derfor måtte spillerne ud i en tiebreak for at afgøre det.

Den tiebreak endte Wozniacki med at vinde 7-5, da Vekic sendte en forhånd ud over baglinjen.

Opgøret var fortsat tæt i starten af andet sæt, hvor Vekic i tredje parti leverede et rent serveparti og skabte problemer for Wozniacki.

I partiet efter var det ved at køre af sporet for Wozniacki, der dog endte med at afværge to breakbolde og holde serv.

Det gav danskeren et lille momentum. Wozniacki greb til tider initiativet i det efterfølgende parti, som Vekic efter en sej kamp alligevel endte med at vinde til stillingen 3-2.

Det tætte parti virkede til at give Wozniacki blod på tanden. Hun gjorde rent bord i de næste fire partier og endte med at vinde sættet og dermed kampen.

Wozniacki er nummer 204 på verdensranglisten, mens Vekic er nummer 36.

Wozniacki har vundet begge af de to spilleres tidligere indbyrdes opgør. Begge har fundet sted ved Australian Open, i henholdsvis 2013 og 2017.

Danskeren slog i første runde Zhu Lin, der er nummer 62 på verdensranglisten.

Wozniacki skal i tredje runde møde enten Katie Volynets eller Ons Jabeur, der spiller senere på natten dansk tid.