Regn udsætter Caroline Wozniackis Indian Wells-kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Regn udsætter Caroline Wozniackis Indian Wells-kamp

Caroline Wozniacki var eller kommet fint i gang med sin første kamp ved Indian Wells.
Caroline Wozniacki var eller kommet fint i gang med sin første kamp ved Indian Wells.ORLANDO RAMIREZ/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Danske Caroline Wozniackis kamp mod kinesiske Lin Zhu i første runde af ATP-turneringen Indian Wells bliver ikke spillet færdig onsdag aften amerikansk tid.

Kampen havde været i gang i lidt over en time, og Wozniacki havde vundet et sæt, da det begyndte at regne kraftigt på banen.

Efter en pause på mere end tre timer blev kampen genoptaget, men der gik ikke længe, før det begyndte at regne og kampen blev stoppet igen.

Da nærmede klokken sig 21.00 lokal tid, og der gik ikke længe, før det blev meldt, at der ikke blev spillet mere tennis onsdag.

Torsdag morgen dansk tid er det uvist, hvornår Wozniackis kamp genoptages torsdag.

Danskeren vandt første sæt, der måtte ud i et tiebreak, der endte 8-6.

I andet sæt nåede Zhu at vinde første parti, inden regnen satte en stopper for tennisspillet. Da de to tenniskvinder efter tre timer kom tilbage på banen, nåede de ikke at spille et parti færdigt, inden regnen igen satte en stopper for festlighederne.

Wozniacki mødte senest Zhu i 2015, hvor hun vandt i to sæt.

Vinderen af opgøret, der altså først afgøres torsdag, skal møde kroatiske Donna Vekic.