Swiatek eliminerer ukrainer uden problemer og stryger i Indian Wells-finale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Swiatek eliminerer ukrainer uden problemer og stryger i Indian Wells-finale

Iga Swiatek ser skræmmende stærk ud.
Iga Swiatek ser skræmmende stærk ud.MATTHEW STOCKMAN/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Nummer ét på kvindernes verdensrangliste i tennis, Iga Swiatek, har natten til lørdag sikret sig den ene finaleplads ved WTA 1000-turneringen Indian Wells, som spilles i den californiske ørken i USA.

Polske Iga Swiatek kom ubesværet igennem semifinalen, hvor hun satte ukrainske Marta Kostyuk til vægs med cifrene 6-2, 6-1.

Finalen skal spilles søndag.

Her skal Iga Swiatek op imod enten 20-årige Coco Gauff fra USA eller 28-årige Maria Sakkari fra Grækenland.

De to spiller indbyrdes i den anden semifinale natten til lørdag for at finde en modstander til den 22-årige polak.

Uanset hvem der går videre derfra, må Iga Swiatek som turneringens førsteseed betragtes som favorit.

Indian Wells er en af de største turneringer i den årlige tenniskalender og rangerer lige under de fire grand slam-turneringer i prestige.

Både på kvindesiden og herresiden er der i alt ni millioner dollar på spil i præmiepenge. Det svarer til 61,6 millioner danske kroner, hvoraf cirka 7,53 millioner kroner går til turneringens vinder.

Iga Swiatek har allerede vundet turneringen én gang før. Det var i 2022, hvor hun slog netop Maria Sakkari.