Iga Swiatek videre i Australien efter usikker præstation mod upåagtet amerikaner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Iga Swiatek videre i Australien efter usikker præstation mod upåagtet amerikaner

Iga Swiatek har vundet fire Grand Slams i karrieren hidtil, tre gange French Open og en enkelt US Open.
Iga Swiatek har vundet fire Grand Slams i karrieren hidtil, tre gange French Open og en enkelt US Open.Anthony Wallace/AFP
Det var ikke lige kønt hele vejen, men i sidste ende lykkedes det Iga Swiatek at slå amerikanske Danielle Collins i Australian Open.

De to blev sendt af banen på grund af regnvejr, inden de måtte ud i tredje sæt for at finde en vinder.

I sidste ende løb den førsteseedede polak med sejren med cifrene 6-4, 3-6, 6-4.

En tæt kamp så indledningsvis fin for polakken, som vandt første sæt og indledte andet sæt med at bryde amerikaneren, som ligger nummer 62 på kvindernes verdensrangliste.

Herefter mistede Swiatek dog rytmen og tabte fem partier i træk til amerikaneren.

Swiatek formåede ved 1-5 i andet sæt at bryde til 2-5 efter fire amerikanske dobbeltfejl i et enkelt parti, men Collins havde is i maven og servede sættet hjem til 6-3.

Den gode amerikanske form så ud til at fortsætte ind i det afgørende sæt, hvor Collins kom på 4-1 mod en svagt spillende verdensetter.

Men en svagt spillende verdensetter er stadig verdensetter, og Swiatek formåede at vise kvaliteten med et brud, inden hun holdt sin modstander stangen igennem tre breakbolde og reducerede til 3-4.

Polakken bragte derefter stillingen i balance med endnu et brud til 4-4, inden hun servede en 5-4-føring i hus.

Danielle Collins afværgede to breakbolde ved 4-5, men Iga Swiatek viste sig i sidste ende for stærk for amerikaneren og lukkede kampen med et brud.

Iga Swiatek skal op imod tjekkiske Linda Noskova i næste runde.