Østrigs målkonge hyrer advokat: Vil polstre sin målstatistik med yderligere tre mål

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Østrigs målkonge hyrer advokat: Vil polstre sin målstatistik med yderligere tre mål

Toni Polster, her til venstre i kamp mod Liechtenstein, er også kendt som Toni Doppelpack, grundet sit ry for at score to gange i mange kampe.
Toni Polster, her til venstre i kamp mod Liechtenstein, er også kendt som Toni Doppelpack, grundet sit ry for at score to gange i mange kampe.Profimedia
Med sine 44 mål kan Toni Polster kalde sig den største målskytte i østrigsk landsholdshistorie.

Det tilfredsstiller dog ikke den pensionerede angriber, der ikke mener, at statistikken modsvarer hans reelle bedrifter og nu har sat en advokat på sagen.

Polster, der spillede sin 95. og sidste landskamp i 2000, kræver at blive godskrevet yderligere tre landskampe og tre mål. De stammer fra kampe i 1980'erne, som Østrigs Fodboldforbund (ÖFB) har registreret som uofficielle landskampe og dermed ikke en del af landskampsstatistikkerne.

Nu 59-årige Polster har ifølge det østrigske nyhedsbureau APA været irriteret over sagen "i årtier."

"Jeg vil have godskrevet disse tre landskampe og tre mål, alt andet ville være en kæmpestor uretfærdighed," siger Polster.

Striden handler om kampe mod Liechtenstein (1984), Tunesien (1987) og Marokko (1988), som ikke fremgår af ÖFB's officielle landskampsstatistikker.

Dengang blev de involverede fodboldforbund enige om at give kampene status som uofficielle, blandt andet for at give mulighed for ubegrænsede udskiftninger undervejs.

"Vi er af den opfattelse, at det udelukkende er op til ÖFB, om disse kampe og mål skal anerkendes eller ej," siger advokat Madfred Ainedter, der fører sagen.

Hos forbundet afviser man dog at kunne stille noget op. Afgørelsen er i Det Internationale Fodboldforbunds hænder, og ÖFB kan kun sende en anmodning, hvis de rette kriterier er opfyldt.

"Det er desværre ikke tilfældet," siger forbundets generalsekretær, Thomas Hollerer.

Fire spillere har spillet flere landskampe for Østrig end Toni Polster, men på listen over de farligste målskytter fører han solidt.

Han er otte mål foran Marko Arnautovic, der er eneste aktive spiller i top-10.

"Det her har absolut intet at gøre med, at jeg frygter for min målrekord. Det er ganske enkelt bare en uretfærdighed, der skriger til himlen, og som jeg vil have korrigeret," fastslår Polster.