Ståle Solbakken var bekymret for Andreas Schjelderups udvikling i Benfica

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ståle Solbakken var bekymret for Andreas Schjelderups udvikling i Benfica

Andreas Schjelderup er allerede fast mand i FCN igen.
Andreas Schjelderup er allerede fast mand i FCN igen.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Et af de allerstørste norske talenter hedder Andreas Schjelderup, og han er tilbage i Superligaen, og det er godt for hans udvikling, mener den tidligere FC København-træner Ståle Solbakken.

Den norske tekniker Andreas Schjelderup vendte tilbage til FC Nordsjælland på en lejeaftale denne sommer fra den portugisiske storklub Benfica. Benfica hentede Schjelderup i vinterens transfervinde, men det lykkedes ikke for stortalentet at bide sig fast på holdet i Portugal.

Derfor er nordmanden nu tilbage hos FC Nordsjælland, hvor han fik sit helt store gennembrud. Den norske landstræner Ståle Solbakken er glad for, at et af hans unge stjernefrø nu får minutter i benene igen.

”Nu får han meget spilletid i Nordsjælland, får tid til at bygge sig selv op igen og komme op i det samme tempo, som han havde før. Nu får han hårde kampe både i Superligaen og i Europa fremadrettet, så han har alle muligheder for at komme tilbage på det niveau, han var på," siger Solbakken til det norske medie NRK.

Ståle Solbakken fortæller ydermere til NRK, at han var en smule bekymret for Schjederups udvikling, da midtbanespilleren kun spillede ganske få minutter for klubben.

"Han fik minimal spilletid i Benfica, måske i alt ti minutter, så lige nu er han lidt et andet sted fodboldmæssigt, end han var for 7-8 måneder siden, da han forlod Nordsjælland"

Schjelderup er dog ikke selv bekymret, og han mener selv, at han har fået meget ud af tiden i Benfica indtil videre.

”Jeg føler, at jeg er blevet meget bedre på mange forskellige områder. Også mentalt er jeg vokset som person og udviklet mig i alt. Jeg ved, at jeg er en bedre spiller, end jeg var, da jeg forlod klubben (FC Nordsjælland, red.),” siger han til NRK.

Den 19-årige midtbanespiller brændte helt og aldeles Superligaens baner af sidste efterår, da han leverede ti mål i 17 kampe. Selvom Schjelderup selv mener, at han er blevet bedre efter det korte ophold i Benfica, så har han stadig til gode at score, efter sit comeback til dansk fodbold. 

Schjelderup får dog chancen torsdag aftens, når han sammen med FC Nordsjælland skal i kamp mod Ludogorets. Du kan følge kampen her.